| Sunday, 13 may 2001 - BUENOS ARIES | Vi har nu forladt Cordoba og den officielle del af GSE-turen er forbi!! Vi er nu i Buenos Aries for at opleve hovedstaden inden turen gaar nordpaa igen mandag. MEN MEN MEN...... Denne hjemmesiden vil blive voldsomt opdateret efter hjemkomst med flere opleveler, billeder og andre overraskelse. Foelg derfor stadig med paa siden.
| | Wednesday, 9 may 2001 - Sidste nyt | Tour d`GSE har nu tilbagelagt 35 etaper og mangler blot 3 etaper, inden vi loerdag kl 10.00 a.m. koerer samler i maal ved check-in i Còrdoba Airport.
Turen har indtil nu vaeret praget af saavel stigninger og hoejdepunkter(store naturoplevelser) endda med flere kategori 3-stigninger (vores vaertsfamiliers fantastiske gaestfrihed) men ogsaa med lange almindelige dagsetaper med indlagte forhindringer (vocationale besoeg, kulturelle sevaerdigheder, udflugter, lidt for meget mad) og kun ret faa nedture (for lidt soevn men ogsaa da diaprojektoren i starten drillede midt i vores fremvisning; det skete de foerste 3-4 gange, indtil vi fik bugt med drillerierne)
Vi har gennemfoert vores deltagelse i distriktskonferencen med vores indlaeg i justeret udgave: nu indlagt "I Danmark er jeg foedt" samt "Hist hvor vejen slaar en bugt" - iblandet vore ca 35 dias med spansk "tekst" og endelig afslutnings-takketale. Staaende ovationer !!
Loerdag aften gallamiddag for alle ca 300 deltagende. Der var helt igennem en god oplevelse med en god del "fritid" for holdet.
Vi har afsluttet vores praesentationer og har sammenlagt optraadt 16 genge, overfor (saa vidt jeg lige husker) for 26 klubber og overfor ialt ca 1000 personer i distrikt 4810 som bestaar af 45 klubber med ialt ca 850 Rotary-medlemmer.
Vi er mentalt ved at vende os til tanken om at det hele er ved at finde sin afslutning; lidt vemod i det ene oeje, men ogsaa med glaede i det andet - fordi vi skal hjem til dem vi holder af derhjemme!
Hasta muy, muy pronto Amigos
| | Wednesday, 9 may 2001 - Capilla del Monto - hjemsted for ufoer.... | Capilla del Monte er vel sagtens en meget lille by, men alligevel kendt ude i den store verden. Ja, ogsaa UDENFOR den store verden. Det er nemlig her ufoerne siges at lande, og her videnskabsmaend fra hele verden rejser til for at efterforske, undersoege etc. Mange af byens borgere mener at have set eller hoert noget, og der skulle vaere tegn paa ufoernes besoeg paa et bestemt bjerg, som de plejer at benytte. Men der var nu meget fredeligt mens vi var der.
| | Wednesday, 9 may 2001 - Carlos Paz - populaer turistby. | Ved indkoerselen til Carlos Paz bemaerkede vi, at her udlejere de DVD-film!! Noget, der skilte sig vaesentligt ud fra de byer vi i de forloebne to uger har besoegt. Carlos Paz viste sig da ogsaa at vaere en by, hvor der florere mange penge. Carlos Paz er en af de mest populaerer turistbyer i omraadet med 45.000 indbyggere uden for saesonen. Efter sigende suppleres med ca. 100.000 turister i hoejsaesonen, og det er da ogsaa til at forstaa. Efter at have indtaget en fortraeffelig middag paa en mondaen italiensk restaurent tog vi den obligatoriske tur i "ski"-liften op i bjergene for at nyde udsigten over byen og den store soe.
| | Thursday, 3 may 2001 - Sukker med kaffe eller te | Sukker er en anden vigtig bestanddel i den argentinske diaet. Naar man faar kaffe eller te serveret, er der paa forhaand tilsat ca 3 tsk-fulde sukker pr. kop, og saa faar man naturligvis ekstra sukker og soedetabletter, hvis det nu ikke er nok. Hvis man beder om kaffe eller te helt uden sukker, stirrer de vantro paa én, eller tror, at man har sukkersyge...
| | Thursday, 3 may 2001 - Vin - og vand | Argentinsk vin er ogsaa et par ord vaerd. Der bliver produceret mange udmaerkede vine her i landet, men ogsaa mange mindre gode. GSE-teamet har fortsat svaert ved at holde ansigterne i de rette folder, naar argentinernes saerlige vin-vaner udfoldes: Al vin, baade roed og hvid, serveres koeleskabskold, og saa snart den er skaenket i glasset, forsynes den med en kaempe isterning, alternativ med mineralvand med brus. Af de mere obskure varianter kan naevnes roedvin med Sprite eller cola. Begge dele drikkes af granvoksne maend - til en god boef! og hvis man sidder udenfor og spiser, maa man laegge sin serviet over glasset for at holde fluerne vaek - de tiltraekkes vist af den soede vand...
| | Thursday, 3 may 2001 - - og har I hoert om asado? | Asado hoerer vi ogsaa om af og til. Det er det argentinske ord for barbecue - og er meget udbredt. Forklaringen herpaa er, at koed er den billigste raavare, der faas her, og saa er det jo nemt...: man skal bare have noget braende og 500 g koed pr person, lidt broed og vin - saa er middagen hjemme...
| | Thursday, 3 may 2001 - Har I hoert om empanadas? | Koed er stadig en meget vaesentlig del af maden her, og hvert sted oensker vore vaerter forstaaeligt nok at servere det bedste og mest typiske, de har. En meget udbredt forret her er empanadas: nogle halvmaaneformede dej-"pakker" med fyld. Fyldet varierer fra egn til egn, og fra dag til dag. Langfredag spiser man ikke koed (hvis man er katolik (eller vegetar)), saa den dag er fyldet undtagelsesvis tun, men ellers er koed altid med, naermest som en slags millionboef med lidt ekstra smag bestaaende af fx haardkogt aeg, rosiner eller lidt krydderi - men meget lidt. Empanadas kan vaere friturestegt eller ovnbagt - de sidste er de bedste for vores diaet. Det er efterhaanden blevet en indforstaaet vittighed blandt teamets medlemmer at spoerge: Har I hoert om empanadas? - med en saerligt tydelig udtale af ordet - for vi skal hele tiden svare hoefligt, selv vi faktisk hoerer om (og spiser) empanadas saa godt som hver dag, nogle gange baade frokost og aften.
| | Wednesday, 2 may 2001 - Talampaya nationalpark | Hvem havde nu regnet med, at det sner i en oerken? Men det gjorde det altsaa i Talampaya nationalpark, da vi besoegte den soendag den 29. april paa en heldagstur fra La Rioja. Der er ca. 250 km fra La Rioja til parken, og undervejs passerer man uendelige oerkenlandskaber, hvor man som bilist eller blaffer meget noedig vil strande. Paa vejen derud moedte vi i loebet af to timer mindre end 5 biler.
Parken blev oprettet i 1997 paa foranledning af den davaerende praesident Carlos Saul Menem, som tilfaeldigvis kommer fra La Rioja-provinsen og har efterladt sig mange fingeraftryk. Det samlede areal er 215.000 hektar, svarende til halvdelen af Danmarks skovareal. Hvert aar besoeges parken af ca. 30.000 mennesker, og det forventes, at tallet stiger, naar de noget sparsomme faciliteter bliver udvidet. Parken rummer nogle helt unikke sandstensklipper med op til 200 meters lodrette vaegge. Klippevaeggene dannede nogle steder formationer svarende til en gennemskaaret skorsten, som kunne anvendes som ekko-reflektor. Den centrale slugt er 4 kilometer dyb, og i bunden udspringer en lille flod.
Vegetationen er typisk for en oerken. Der ses kaktus, det allestedsnaervaerende algorrobo-trae og mange forskellige vilde buske - alle tilpasset det meget barske klima. For foerste gang paa turen saa vi helt sikkert 5 kondorer, som ventede paa, at vi skulle bukke under! Til orientering har fuglen ca. 3 meters vingefang.
Som besoegende bliver man transporteret rundt paa 4-hjulstraekkere med aabent lad, som paa lune sommerdage er en perfekt transportform. Paa dage med temperaturer under frysepunktet, blaest og sne er det dog ikke saa optimalt. Vi havde meget svaert ved at opretholde vores vikinge-image!!
| | Wednesday, 2 may 2001 - GSE-karavanen rykker fremad | Mucho gusto Amigos en Dinamarca!
Blot lige for at fortaelle at karavanen bevaeger sig fremad, idag - for en times tid siden - tilbage fra den store rundtur omkring Catarmarca, La Rioja og Chamical, en tur paa ialt ca 1000 km og der hvor kragerne vender; nej, stemmer ikke - de kommer slet ikke ssaa langt ud! Vi har vaeret sat ud af IT-driften i nogle dage, derfor dette livstegn fra GSE-holdet der stortrives i allerbedste velgaaende. Vi har har seks Rotary-aftenmoeder paa 8 dage - den hiver lidt taender ud naar vi foerst starter kl 22.00 - en enkelt gang foerst kl 23.00 med mad osv. Der kommer nok en regn af nyheder her paa siden i loebet af de naermeste dage. Chau.
| | Saturday, 28 april 2001 - Et par ord om Rotary-moeder | Vi har nu gennemfoert 11 praesentationer paa Rotary-moeder og har derfor faaet en vis indsigt i, hvordan Rotary-moederne foregaar hernede. Faelles for alle moederne har vaeret, at klubberne har oensket at kraese om os med gode middagsretter. Hvis vi har oplevet den gennemsnitlige standard, kan vi bare konstatere, at man spiser godt til Rotary-moeder.
De fleste moeder indledes med, at det argentinske og Rotarys flag hejses i stilhed og efterfoelgende applaus, selv om det ikke er saerlig svaert at styre en flagstang paa 1 meters laengde. Et enkelt sted havde klubben fremskaffet det danske flag, hvilket vi selvfoelgelig kvitterede for.
Endnu har vi ikke oplevet, at klubberne har 1- og 3-minutters indlaeg som i Danmark, men til gengaeld er der altid et medlem, som holder en lille tale om GSE-programmets betydning for den kulturelle forstaaelse mellem landene.
Stemningen i klubberne spaender ogsaa utrolig vidt. I de fleste klubber har der vaeret en uformel tone, graensende til loessluppenhed, mens der i de gamle klubber i byerne har vaeret et meget formelt program, bordplaner og en omgangstone, som ville falde i Emma Gads smag. Paa disse moeder har gruppens medlemmer vaeret taet paa at faa myoser i smilemusklerne...
I flere af klubberne har vi set optraeden af lokale dansere, og i Villa del Tortoral var der desuden break dance. I denne klub moedte vi en helt usaedvanlig varme og venlighed hos medlemmerne, og mange af dem vi talte med udtrykte stor glaede over, at GSE-holdet besoegte netop deres klub. Det var en ganske saerlig oplevelse for os alle.
I alle klubberne er der utrolig positive reaktioner, naar vi synger ”Der er et yndigt land” og alle synes det er en smuk og fredelig nationalsang. Og det er vi jo ganske enige i, saa det er ikke saa ringe.
| | Saturday, 28 april 2001 - Besoeg hos familien Jacobsen | I gaar fredag havde vi en ret anderledes oplevelse. Vi var til te hos familien Jacobsen. Hr Jacobsen paa 93 aar og Fru Jacobsen paa 83 udvandrede fra Danmark for 50 aar siden. De bor lidt uden for Catamarca, hvor de har 20 hektar land. Naesten alle de lokale her i byen kender aegteparret Jacobsen, for hver loerdag i over 25 aar har de solgt honning paa groenttorvet. Deres hjem bar praeg af de danske roedder med dannebrog og den lille havfrue paa vaeggen. Vi fik en hyggelig snak og livet i Argentina, som ikke er let i oejeblikket, men de klarer sig for deres beskedne pensioner fra staten kombineret med indtaegter fra salg af honning og mandariner fra haven. I dag loerdag tog vi saa paa torvet hvor Fru Jacobsen ganske rigtigt stod i sin lille bod ifoert en vindjakke fra Sdr Naeraa bageri, saa det maatte lige foreviges.
| | Friday, 27 april 2001 - Catamarca, den 26. april | Vi er blevet taget godt imod i Catamarca og har allerede dannet os et godt indtryk af byen og dens omgivelser. De sidste par dage har vi bl.a. besøgt museet, borgmesteren, universitetet, de lokale dæmninger, Finca don Alfredo og det autoriserede udsigtspunkt.
I dag har vi besøgt en virksomhed, som fremstiller tæpper, hovedsagelig med lokale, indianske motiver, men også klokkestrenge med den lokale domkirke byens våbenskjold. Alle tæpper fremstilles manuelt, og det kan vare op til ni måneder at fremstille et de største og fineste tæpper. Virksomheden ejes af staten og har problemer med at få lov til at udvide produktionen med henblik på eksport. Derfor er markedet ret begrænset, hvilket man også fik indtryk af under besøget.
Senere besøgte vi en mindre landejendom, hvor en agronom arbejder med at avle geder. Samtidig fremstiller hun ost og andre produkter af gedemælk og forsøger at gøre stedet kendt som en besøgsgård for turister og byens familier. For nogle måneder siden besøgte landets præsident gården for at se på gedeavlen.
Efter frokost og siesta besøgte vi en jojoba-farm, som er en af de største producenter i Argentina. Nødderne fra jojoba presses til en meget fin olie, som bl.a. bruges til kosmetik, men også til at fremstille økologiske sprøjtemidler til landbruget og til at beskytte metallet pa rumskibe. Anvendelsen idag ligger langt fra indianernes oprindelige brug, idet nødden blev brugt som en hurtig ”sultstiller” – lidt á la ”Snup en Snickers”. Spist i større mangder er nødden dog giftig.
I aften – som det sadvanlige late-night-show - tager vi præsentation nummer 11 i en af de større klubber i Catamarca.
Og jo, her er stadig varmt og godt at være!
| | Friday, 27 april 2001 - Trafikken - set fra en endnu levendes synsvinkel | Trafikken i Argentina er et møde mellem to forskellige livsopfattelser: Tror du på et liv efter køreturen, eller skal du opleve mest muligt, mens du endnu er i live? Det, der tæller, er hvem der har den største bil og den største dødsforagt. Trafikbilledet er anarkistisk og organisk, således at trafikken bestemmer antallet af baner på en gade. Reglerne i trafikken opfattes som kammeratlige vejledninger fra en myndighed, man ikke skal vente sig noget godt af. F.eks. skiltet PARE, som egentlig betyder STOP. Her nede er fortolkningen dog mere i retning af: ”Må ikke så gerne passeres, hvis du ikke kan bremse på 2 meter” eller ”Skal passeres med størst mulig fart, blinkende lygter, hornet i bund og hovedet under armen”.
Et par andre indtryk: En gammel Ford-lastbil overhaler en lige så gammel lastbil og kommer med en margin på en halv meter ind foran, inden en modkørende bus passerer. En taxa-chauffør kører med advarselsblinket på op mod trafikken i en ensrettet gade, fordi han kom til at køre for langt. En anden mand stopper sin bil midt på en befærdet gade, sætter advarselsblinket på og går ud for at købe cigaretter mens han fuldstændig overhører koncerten af tudende horn og saftige eder ud af sideruderne.
Det må anbefales alle kørelærere at efterlade deres trafikopfattelse hjemme, inden de kommer til Argentina. For de økonomisk bevidste kan det anbefales at krydse nogle gader hernede i stedet for at bruge penge på white water rafting, faldskærmsspring og dødsdrom på Hjallerup marked.
| | Thursday, 26 april 2001 - Catamarca | I denne uge besoerger vi byen og staten Catamarca, hvor Rotary-klubberne holder os beskaeftiget hele dagen. Hver aften kl. 22.00 holder vi praesentation om Danmark for forskellige Rotary-klubber. Dagene i Catamarca er gaaet med at besoege de omkringliggende bjerge. I denne uge er der en masse pilgrimme-rejsende i byen som fejre
| | Wednesday, 25 april 2001 - Hvordan gik det til ? | Fortsaettelse: En spansk opdagelsesrejsende opdagede Rìo de la Plata i 1516, hvor Buenos Aires 30 aar senere blev grundlagt. Den oprindelige befolkning svandt ind pga tvangsarbejde samt de sygdomme som spanierne havde medbragt. Ak ja, den hvide mand har haft snavsede fingre overalt! I 1816 erklaerede Arg. sig selvstaendig og frem til 1852 var der en masse intern ballade og borgerkrige. Aaaret efter blev den foederale forfatning, som gaelder den dag idag, vedtaget. Derefter fulgte tre aartier med flere borgerkrige indtil hele Argentina blev forenet i èn republik med Buenos Aires som hovedstad. Oekonomien blomstrede, jernbanen blev anlagt, landbrugsteknik blev udviklet, korn eksporteret og en overgang var Argentina èt af verdens rigeste lande! Et korrupt regime og finanskrise omkring 1890 medfoerte at Det Radikale Parti i 1912 fik vedtaget alm. valgret og i 1916 blev partiets leder valgt til praesident. Verdensdepressionen efter krakket i 1929 afsluttede en lang periode med vaekst i Arg., tilliden til regeringen faldt og i 1930 overtog en gruppe militaerfolk magten og en lang periode med politisk ustabilitet fulgte. Stor oekonomisk krise og generel elendighed fik en gruppe unge oberster til at ivaerksaette et militaerkup i 1943 og man ophaevede forfatningen. Nationalisme, industriel udvikling og sociale reformer fulgte det nye regime, inspireret af den italienske fascisme. Gruppens leder, oberst Peròn hentede stor stoette hos arbejderklassen men blev upopulaer i militaeret og blev arresteret. Han blev loesladt efter folkeprotester og vandt en stor sejr i 1946- Han forbedrede forholdene for de fattige og gav kvinderne stemmeret. Hans aktive hustru, Evita, blev et helgenagtigt symbol paa denne politik. Peròn styrede landet diktatorisk, udenlandske virksomheder og jernbanen blev nationaliseret, men landbruget blev forsoemt, landets oekonomi igen udhulet og en voldsom inflation fulgte. Peròn blev genvalgt i 1951 og aendrede politik, stoettede landbruget og lokkede udenlandsk kapital til landet. Peròn mistede kontrollen med militaeret og blev ved et kup i 1955 afsat og tvunget i landflygtighed. Inden da i 1952 doede Evita. Derefter blev perònistbevaegelsen forbudt og i de foelgende 10 aar skiftede militaeret og svage folkevalgte regeringer til at have magten. I slutningen af 1960-erne var universiteter og arbejdspladser praeget af venstreorienteret tankegang, den politiske vold tiltog og valg blev udskrevet og vundet af peronisternes kandidat som kort efter gik af for at faa Peròn tilbage fra landflygtighed hvilket lykkedes og samme aar blev den syge og svage Peròn valgt til praesident med sin tredje hustru som vicepraesident. Peròn doede efter et aar og hans politisk uerfarne hustru blev praesident i et land i politisk kaos. Efter Peròns doed blev splittelsen total, kidnapning og mord blev en del af dagligdagen, inflationen eksploderede igen og landet hastede mod anarki indtil militaeret atter greb ind og i marts 1976 blev Isabella Peròn afsat ved et kup. Den ny junta forboed al politisk aktivitet og satte ind med brutalitet i et omfang uden sidestykke i landets historie. De "beskidte krig" resulterede i at mere end 10.000 mennesker, mistaenkt for det ene eller det andet, doede eller "forsvandt". Fiaskoen var total, valutaspekulation, inflation korruption fulgte og et forsoeg paa at score patriotiske point paa hjemmebane ved at besaette de britiske Falklandaoeer mislykkedes totalt. Nederlaget banede vejen for et nyt demokrati og en periode med inflation der i 1985 toppede med 1000 % fulgte indtil den peronistiske leder Carlos Menem overtog magten og i 1989 blev der tager skridt som fik bragt oekonomien paa fode od nationiseringspolitikken blev brudt og i 1991 gennemfoertes en drastisk valutareform som bandt den nye moentfod, Peso, til den amerikanske doller i forholdet 1:1.
Saa ved i det ! -- og "hvis du vil vide mere" saa gaa tilbage til vores forside og klik paa teksten under den blaa bjaelke "information"; saa skal du bare se loejer !!! Chau, fortsaettelse foelger i naeste nummer.
| | Monday, 23 april 2001 - UNG I ARGENTINA | At vaere ung i Argentina er ret forskelligt fra at vaere ung i Danmark. Hernede bor de fleste unge hjemme hos deres foraeldre til de bliver gift eller faar et job. Og det med jobbet sker foerst ret sent hernede, da alle unge mennesker studerer paa universitetet.
Det er enormt populaert at laese jura, medicin, sprog mm, hvilket bevirker at der er enorme universiter hernede. Her i Cordoba har 11% af byens indbyggere tilknytning til byens universitet - i tal ca 100.000 mennesker.
Kun meget faa unge faar job indenfor deres fag, naar de er faerdige, hvilket siger sig selv, naar f.eks. Corboda med lidt over 1 million mennesker udklaekker 13.000 medicinstuderende hvert aar.
Det er derimod ret indbringende at vaere f.eks. blikkenslager i Argentina. Det er ikke saerligt prestigefyldt for de unge, og der er derfor mangel paa blikkenslagere, saa de tjener kassen.
I den lange periode - som oftest 5-6 aar, hvor de unge studerer, bor de som sagt hjemme. SU findes ikke i Argentina, og loenningerne er saa lave at det ikke er muligt for dem at bo for sig selv. Det skal dog siges, at deres kultur og deres vaerdier ogsaa er meget anderledes paa det punkt.
Foraeldrene hernede finansierer derfor alle de unges udgifter - ogsaa udgifter til toej og til at gaa i byen.
Og det kan nemt dreje sig om en del penge. F.eks koster det ca. 80kr at komme ind paa et diskotek, og priserne paa drikkevarer ligger paa samme nivaeu som i Danmark. Naar man saa sammenligner det med en gennemsnitsindkomst paa ca. 7000 kr om maaneden, kan man godt forstaa at mange familier ikke har ret mange penge at rutte med.
De unge har oftest ikke noget eftermiddagsjob, da der er saa stor rift om jobbene, at det gaelder om at haenge i paa universitetet. Timerne ligger ogsaa spredt - f.eks. med timer om morgenen fra kl 9 til ca 13 hvor der holdes siesta og timer igen fra kl 19-22 om aftenen.
| | Sunday, 22 april 2001 - Nye spisevaner & nye doegnrytmer | Koed, koed og atter koed. Koed hele tiden. Nu har vi vaeret her i to uger og kan vist rolig konstastere, at i Argentina spiser de meget koed. Vi faar koed HELE tiden. Det smager ogsaa virkelig godt, men vores maver er ikke traenet til at konsumere koed i de maenger. Vi faar to hoved-maaltider om dagen. En stor potion frokost og en lige saa stor potion aftensmad ved 22 eller 23-tiden. Begge maaltider tager udgangspunkt i en stor potion koed, og nogle gange, hvis vi er rigtig heldige faar vi ogsaa lidt groentsager til. De dage hvor vi har Rotary-moeder to gange om dagen spiser vi saa to maaltider af tre retter. Det er lige i overkanten af hvad der kan vaere vores maver. Foruden koed spiser de mange sode ting. Smaakager og andre kager med hoejt sukkerindhold er en fast del, hvis ikke den eneste del!! - af morgenmad og mellemmaaltider. Kl. 17.00 faar vi "tea" hvor vi spiser forskellige kager, drikker kaffe, te eller Mate. Det er allerede nu sikkert, at det ikke kun er kufferterne, der maa lide overvaegt paa vej hjem....
Doegnrytmerne er ogsaa meget anderledes. Vi moeder typisk til dagens forste aktivitet ved 9-tiden. Kl. 13 er der frokost og bagefter videre til naeste aktivitet. Kl. 17.00 er der "Tea" og herefter slapper vi af eller sover. Saa lave vi noget igen til vi spiser aftensmad ved 22 eller 23-tiden. Og saa kan man da ogsaa lige naa at lave noget bagefter....
Det er ioejnefaldende at se hvor tynde folk er her naar man tager i betragtning hvor meget de rent faktisk spiser.
Mate er en en meget bitter drik som ingen af os har vaennet os til endnu. Man ser mange mennesker paa gaden, der gaar rundt og drikker mate af saerlige krus og sugeroer af metal. De baerer ogsaa rundt paa en termokande med varmt vand til refills.
Dulche de Leche boer ogsaa fremhaeves som en ganske saelig ting idet vi faar det i naesten alt hvad der kan spises. Det kan bedst sammenlignees med den karamel-sauce man faar i MacDonalds sunday-is. Det er fast ved morgenbordet, i alle kager og desserter og ja, stort set alt hvad det ikke har med koed at goere. Det smager nu ogsa meget godt:-)
| | Thursday, 19 april 2001 - OneNet - en argentinsk internet-frontloeber | I dag har Pernille og Tina vaeret paa et udbytterigt besoeg hos en ISP'er - en af de relativt faa her i landet. OneNet indgaar i en stor gruppe af tele- og internetrelaterede virksomheder: Urvicom.
Udbredelsen af internet-access i Argentina er meget begraenset - mange mennesker har kun adgang fra internet-café'er. Det vides ikke, hvor stor andel af husstandene, der har adgang, da disse tal hemmeligholdes af udbyderne.
E-commerce er ogsaa paa begynderstadiet: der er ingen tillid til betaling med kort, og man er vant til ansigt-til-ansigt handler. Naar en forretning modtager betaling pr. kort, skal forretningen betale 4-10% af salgets vaerdi til kreditkortudstederen - saa det er ikke nogen saerligt favorabel betalingsform.
| | Saturday, 14 april 2001 - Hvor er vi ? | Maaske det var relevant for laeserne med lidt info om landet vi besoeger. Argentina er 70 gange stoerre end Danmark og har ca 6 gange saa mange indbyggere. Op til 80 % af indbyggerne bor i byomraader, f.eks bor der ca 15 mio mennesker - ca halvdelen af befolkningen - i Buenos Aires provinsen, d.v.s. i det enorme Buenos Aires omraade. Den geografiske fordeling giver store problemer idet B.A. suger det meste af kraften fra hele landet. Nogen taler med rette om den argentinske identitetskride, idet man har landet og sproget til faelles, men kulturmaessigt hoerer man hjemme andre steder, mest i de europaeiske roedder. Argentina er stort set selvforsynende med energi, d.v.s. olie og gas og har store ubrugte reserver. Der tales p.t. meget om den oekonomiske krise, idet - efter hvad vi hoerer - der er arbejdsloeshed paa maaske mere end 20 %. Prisniveauet er forbavsende hoejt, naesten som i Danmark - bl.a. er benzin dyrere, en Opel Astra 1,8 koster 23.000 Pesos = mere end 200 TDKR. Dette sammenholdt med Argentina´s BNP som er under 1/3 af Danmarks. Det giver altsaa nogle store skaevheder. Man har fejlagtigt satset paa serviceerhverv de seneste ti aar i stedet for produktion med addad value. Fiat, Renault og vistnok Peugeot har produktion hernede til hele det sydamerikanske marked, mens VW har i Brasilien.
Der er 4.500 km fra syd til nord og 1.600 km fra oest til vest og landet er ca 20 % daekket af skov, 50% graesning - til brug for produktionen af verdens bedste beefs !!
Det var lidt om landet hernede, fortsaettelse foelger maaske. Mht til aktuelle oplevelser kan jeg se at vi allerede har vaeret paa banen idag med information. Loerdag og soendag er alle i gode haender hos resp. vaertsfamilier og mandag morgen drager vi med bus i 3 timer til San Fransisco der ligger oest for Córdoba og vi returnerer tirsdag aften.
| | Saturday, 14 april 2001 - Villa General Belgrano | I dag har hele holdet vaeret paa udflugt til en tysk landsby - ja, du laeste rigtigt. Ca 2 timers koersel fra Cordoba ligger Villa Belgrano, som opstod, da nogle tyske nazister blev tilbage efter 2. verdenskrig. Nu er der tyrolermusik i hoejttalere paa gaden, og tyske bierstubemädchen paa restauranterne. Vi var ekstra heldige: i denne uge er der nemlig lagkagefestival - saa vi traadte ind i en stor hal, pyntet med havenisser og boder, der lignede pandekagehuset i Hans og Grethe (Hansel und Gretchen). Piger og maend i tyrolertoej serverede gigantiske stykker lagkage i alle afskygninger, og en mand spillede paa elorgel paa scenen.
Til frokost fik vi panaderas a la vigilia - en saerlig langfredagsvariant af den argentinske specialitet (butterdejshalvmaaner med koedfyld) - paa grund af den katolske kirkes forskrifter for langfredag spiser man ikke koed, men kun fisk i dag, saa de var fyldt med tun og haardkogte aeg.
Turen hjem i minibus gik gennem smukke bjergegne, og her til aften er vi (Pernille og Tina) paa cybercafé i Cordobas centrum. Byen er proppet med mennesker, som er til langfredagsmesser i byens utallige kirker. Der er en tradition for at skulle naa at besoege 7 kirker skaertorsdag aften - saa Pernille loeb "stafet" med sin vaertsfamilie hele aftenen i gaar.
I morgen loerdag er der fridag med familierne, og vi har hver isaer aftalt aktiviteter af forskellig art.
| | Friday, 13 april 2001 - Feria de Artesanias - stort marked | Idag har vi sovet laenge efter nogle hektiske dage med mange besoeg og flere Rotary-moeder.
I eftermiddags har vi vaeret paa et marked hvor folk fra hele sydamerika kommer for at saelge deres haandvaerk. Det vaere sig alt fra lamper til brugskunst og flotte skaale. Der var meget stort, saa nu er koebe-genet faldet lidt til ro igen:- )
| | Wednesday, 11 april 2001 - Universitetet i Cordoba - 10. april 2001 | Idag har holdet besoegt universitetet i Cordoba – et af Sydamerikas aeldste.
Vi startede dog dagen med at vente paa vores team leader ved en gammel jesuitter-krypt, som blev opdaget i 1995, da der skulle laegges telefonledninger ned i en af Cordobas mest trafikerede gader. Krypten er ca. 300 aar gammel og menes ikke at have vaeret i brug laenge, inden den blev forladt og tildaekket af munkene. Krypten havde i sin oprindelige form ingen vinduer og skulle sandsynligvis have vaeret brugt til til meditation og som gravkammer, hvis ikke jesuittermunkene var faldet i unaade hos den spanske konge og pludselig skulle forlade landet.
Universitetet i Cordoba blev grundlagt af jesuitterordenen i 1600-tallet. Ordenen kendetegnes bl.a. ved at have en stor forkaerlighed for viden, og universitetet var i mange aar et af de stoerste uden for Europa. I forbindelse med universitetet laa en meget smuk kirke med flere sidekapeller, som alle er rigt udsmykket med helgenstatuer og guldbelagte malerier. Lofterne er beklaedt med laeder som er udsmykket.
Universitetet rummer levn af et meget stort bibliotek, som blev opbygget i loebet af de ca. 150 aar, hvor jesuitterne i foerste omgang var tilstede i Cordoba. Blandt kuriositeterne kan naevnes en bog fra 1600-tallet om hieroglyffer.
Efter et kort besoeg paa det lille geologiske museum blev vi koert til den nyere del af universitetet, som ligger i udkanten af byen. Her findes en universitetsby, hvor ca. 110.000 studerende baade laeser og bor.
Der findes baade et offentligt og 4 private universiteter i Cordoba, men det offentlige er langt det stoerste. Her er undervisningen gratis, men de studerende betaler som i Danmark selv for studiematerialer. De studerende og ansatte paa universiteten udgoer ca. 10% af befolkningen i Cordoba, og det saetter sit tydelige praeg paa byen.
Efter et kort besoeg paa en fabrik, som producerer forskellige medicinske produkter baseret paa menneskelig plasma, og som ligger paa universitets omraade, aflagde vi en kort visit hos rektor for universitetet. Han kunne bl.a. fortaelle, at universitetet har samarbejde med flere europaeiske universiteter og med stor interesse foelger arbejdet med at kunne overfoere merit paa tvaers af de europaeiske universiteter.
I gaar aftes havde vi vores foerste praesentation i en klub og slap levende fra det. Moedet startede officielt kl. 21.00 og efter argentinsk tidsopfattelse svarer det til ca. 22.30. I aften skal vi til moede i Cordoba Rotary, som holdes paa det lokale Sheraton-hotel.
Hvis I skulle vaere i tvivl, saa er her sol fra en skyfri himmel, ca. 25 grader varmt og en masse dejlige og gaestfrie mennesker. Hele holdet er blevet modtaget meget varmt af vores vaertsfamilier og vi foeler os meget velkomne.
| | Sunday, 8 april 2001 - Ankomst til Cordoba | Vi ankom til Cordoba sent loedag aften, hvor vi blev modtaget af vores vaertsfamilier. Alle er utrolig soede og det lover rigitg godt for de naeste fem uger. Nu skal vi til brunch hos guvernoeren......
| | Sunday, 8 april 2001 - Iguazu -verdens stoerste vandfald | Da vi ankom til Iguazu blev vi briefet om hvordan vi skulle forholde os hvis vi moedte en puma eller en jaguar!! Vi har nu kun set naesebjoerne, tukaner og masser af sommerfugle. Vi har set vandfaldene fra hhv. den argentinske side og den brasilianske side. Det er imponerende flot. Desuden har vi raftet i gummibaad for foden af vandfaldene. Behoever vi sige at vi blev MEGET vaade:- )
| | Friday, 6 april 2001 - First greeting from Buenos Aires | Finally we have arrived i Buenos Aires. The three ladies flew directly to Foz de Iguazu to watch the big falls up there. Meanwhile, the two gentlemen of the team collect impressions from the vital city of Buenos Aires, which is really terrific. Today we have 20 degrees, blue skies and about 50 million cars. At the moment we are walking through San Telmo - "Little Italy", home of the original tango. However, no one has asked for a dance so far. Around 2.30 PM we expect to watch a planned demonstration with about 10.000 participants at Placo de Mayo. Tonight, we are going to taste the famous Argentine beef in full scale.
|
|
Diary