This page will contain transcripts from the team´s diary.

An article about the team as written in a Bornholm newspaper...

Link here

A Bornholm diary from Charlotte (in Danish)

Link here

1/5 2002 kl 23.15 dansk tid

I dag oprandt den store dag vi alle har ventet på siden vi lærte hinanden at kende i oktober sidste år..

Vi mødtes i lufthavnen ved terminal 3 kl 13.30, hvor Charlottes forældre samt Kirsten var mødt op for at sende os godt på vej. Helena blev uskyldig som hun så ud udvalgt til gennemgang af hendes bagage incl computer og klarede heldigvis sikkerheds kravene..

Helena og undertegnede havde taget afsked med vores familie ude på parkerings da det ikke var til at få en parkeringsplads ( vi kunne også være ankommet noget tidligere.)

Om bord på flyet mødte vi Niels´ gamle flyver veninde Wenche Rasmussen samt flyets kaptajn Niels Andreasen samt styrmænd. Niels Andreasen startede sammen med Niels på flyverskolen for snart mange år siden. Det resulterede i at vi fik en fremvisning i copittet hvor vi fik forklaret en del af instrumenterne…Det var endog lige ved at lykkedes Niels at få os opgraderet til first class, men det mislykkedes idet der ikke var nok mad til os…Bad luck!! Nå nu er vi ved at lande i Chicago – på gensyn…..

Efter endnu et sikkerhedstjek af Helena og Charlotte kunne vi sende vores bagage til Spokane med United Airlines og finde vej til indenrigsterminalen. Flyet var selvfølgelig forsinket og Helena skulle igennem endnu et sikkerhedstjek før vi godt trætte kunne drage lette med kurs mod Spokane en rejse på godt 4 timer. Vi havde set frem til et lille hvil i flyet men dette blev forhindret ved 4 timers barnegråd.

Kl 22.00 lokal tid efter en rejse på 14 timer kunne vi hilse på repræsentanterne fra vores kommende værtsklub i Spokane Frank og Sharon samt George og Shirley der medfølende ved selvsyn kunne konstatere at vi havde bedst af at komme hurtigst mulig til hotel double tree i the Valley for at få en velfortjent natte søvn..

Søndag 12/5

Mors dag!!! Efter en god nat søvn mødtes vi kl 9.00 til mothers day brunch hvilket viste sig at være det største buffet bord nogen af os nogensinde havde oplevet!!! Kort fortalt vi blev mætte. Resten af formiddagen brugte vi ved poolen på hotellet for at lade batterierne op til de næste 5 ugers program.

Kl 14.00 mødtes vi med vores kommende værts familie repræsentanter for at vi hver især kunne lære hinanden at kende og blive indlogeret.

Niels skulle på cykeltur med John, Helena og Charlotte tog med Frank og Sharon på vinsmagnings rundtur og Mikael blev kørt rundt i området af George, hvilket også indebar et vingård besøg. Her mødte vi Harvey hans kone og samarbejdspartner samt deres datter. Harvey ejer stedet og hans datter laver vinen. Harold er leder af washington state university afdelingen i Spokane og kører bl.a Spokane heart study…

Kl 18.00 mødtes vi alle hos Frank og Sharon der har et meget smukt hus i ”the hills” omkring Spokane med en vidunderlig udsigt. Her  mødte vi Spokane morning Rotary clubs præsident og hendes mand, Cindy og Dennis, samt vores respektive værts familer, på nær Helenas vært Camilla der havde et arrangement hun desværre ikke kunne aflyse.

Vi fik en udsøgt middag ”the american style” på teressen mens vi snakkede og forskelle mellem DK og USA og nød solnedgangen.

(Jeg havde en meget spændende diskussion med George der er pensioneret patolog, og George vil prøve at sætte eet møde op med Seattle gruppen, hvilket ville være vidunderligt)

Kl 22.00 efter  en spændende dag  med en god fornemmelse for de næste 5 uger gik vi alle trætte til køjs…..!

Mandag 13/5 2002

Vi skulle fremføre vores første præsentation kl 7.00 i Spokane sunrise Rotary klub, hvor vi alle let nervøse mødte op i vores ”uniform” ved 6.45 tiden..

Vi startede med at spise morgenmad og blev efter de formelle indledninger med en bordbøn samt en hilsen til det amerikanske flag, introduceret af Frank der er koordinator i Spokane. Herefter gik Niels på med en indledning omkring GSE efterfulgt af ca 5 min introduktion omkring danmarks historien gennem de seneste 1000 år. Vi præsenterede efter Niels´ indledning et 5 min slideshow med billeder fra alle egne af Danmark underlagt Carl Nielsens musik Tågen lette samt Børnene leger.

Efter denne præsentation brød publikum ud i klapsalver, hvorefter Niels præsenterede Mikael der gav sin præsentation efterfulgt af Charlotte og Helena. Vi afsluttede dette foredrag med agt synge et brudstykke af Det er et yndigt land.

Tilhørerne var meget begejstrede over vores præsentation og vi udvekslede således flag samt fik hver en gave bestående af et krus en t-shirt chokolade, fra Spokane…

Glædeligt lette over et veloverstået foredrag splittedes vi hver især for at hellige os faglige aktiviteter resten af dagen.

Kl 1800 var vi til garden party hos Maria der bor oppe i bjergene rundt om byen. Vejret har igen i dag været med os men det trækker op til tordenstorm. 

Hos Maria mødtes vi med alle værts familierne samt en del andre Rotarianere der kommer fra SpokaneValley noon klub…Alle var meget imødekommende og interesserede i vores arbejde samt vores liv i Danmark. Vi fik typisk amerikansk barbechue og festlighederne sluttede kl 21.00 hvor vi alle gerne ville hjem for at få noget hvile inden vi igen i morgen skal i ilden fra kl 0700.

Tirsdag d 14/5:

I dag startede vi i Spokane lufthavn for at få en rundtur samt et foredrag om driften af en mellemstor amerikansk lufthavn..Vi snakkede med John G Morrison  og fij herefter en rundtur på lufthavnen hvor  vi fik lov til at se og køre i en af lufthavnens brandbiler – en drengedrøm blev opfyldt!!!

Vi mødtes på Double three hotel kl 12 hvor vi gav vores foredrag til Spokane Valley noon klub mens vi også fik frokost. Foredraget gik utrolig godt og folk kom med både klapsalver og spørgsmål…

Efter frokost gik vi hver til sit for at hellige os hver vores erhvervs besøg og Niels tog med John op og flyve..

Om aftenen inviterede tilbragte vi hos vores værtsfamilier.

Onsdag 15/5

Formiddagen tilbragte med erhvervsbesøg og om eftermiddagen gik vi en tur i downtown Spokane og sluttede af med at se en meget spændende fim om Alaska i deres IMAX teater….Vi spiste vores sidste middag med vores værts familier i  Spokane på the Steam Plant…

I morgen skal vi til Walla Walla – det har været nogle meget travle og udbyttesrige dag indtil nu.

Torsdag d 16/5

Kl 08.00 mødtes vi alle på parkeringspladsen foran hotellet Double Three. Vi sagde farvel og på gensyn med vores familier. Her efter kørte Herman Maier der skulle være vores chauffør til Walla Walla , og op til hans far hvor vi så en enestående samling af gasmotorer. Herefter gik turen til Walla Walla der har et af de mange maximum security fængsler. Vi præsenterede vores program i Walla Walla noon klub og blev efter endnu en vellykket præsentation taget på rundtur i Witmann Mision der er et historisk rekreational museum…..

Dernæst tog vi til et af deres vindistrikter som egnen er berømt for – uhmm en god oplevelse…Vi mødte en af de 3 ejere der hed Dwayne…

Efter en del smagsprøver af deres vine der alle ligger i omegnen af 25-60$ flasken mødtes vi på Elks Lodge med vores værts familier for at køre med dem hjem og lære dem bedre at kende. Niels bor hos Doug og Jo Winn, Charlotte bor hos Julie Elmenhurst, Helena bor hos Vince og Kelle Cannone og Mikael bor hos Debbie og Larry Zalaznik. Vi havde et par timer til at lære dem bedre at kende og hvile os lidt inden vi alle mødtes i jakke og slips i den lokale ”members only” country club hvor vi mødte en lille del af de ca 200 personer der havde overværet vores præsentation. Vi fik diskuteret en del forskelligheder og ligheder mellem vores kulturer mens vi fik en lækker middag. Debbie kunne ikke være med idet hun skulle hjælpe hendes mand med servere til et stort velgørenheds arrangement. Kl 22.00 efter endnu en indholdsrig og lang dag gik vi alle hver til sit med håb om at få lidt søvn inden vi igen mødes til rundvisning på det lokale college i morgen, efterfulgt af job besøg ….

Fredag d 17/5

Formiddagen gik med rundvisning på et af de lokale college hvor vi fik en introduktion til det det amerikanske uddannelses system – en spændende diskussion.

Herefter fik vi en rundvisning på Fort Walla Walla der er et museum omhandlende udviklingen i området siden de første tilflyttere kom til egnen.

Eftermiddagen blev tilbragt med erhvervsbesøg.

Om aftenen gik vi dvs Helena Charlotte og Mikael ud med Charlottes vært Julie Elmenhurst for at ”midnatsbowle”..

LØRDAG DEN 20.  MAJ 2002

3 VIKINGER TIL HEST!

Endelig en morgen hvor vi kunne sove længe, hvilke vi også benyttede os af – da vi i går aftes var ude og bowle med Julie (Charlottes værtinde og ”ske-makker”) og hendes venner. Lørdagen var planlagt såledest at vi kunne gøre det vi ville og frem for alt slappe lidt af! Vi mødtes hos mig – som bor med Vince og Kelly og deres to børn Anthony og Fresesca. Planen var, at vi alle skulle ud og ride på en nærliggende farm. Her mødte vi June og Bruce, som har araberheste og quarters . Vi kom alle i sadlerne og sikke en oplevelse! Vi red Western ridning – hvilke ikke er til at forveksle med Engelsk ridning!!!! Vi klarede det alle fint og havde det herligt. Efterfølgende kom vi på rundtur i Bruces og June hjem, hvor vi blev præsenteret for Bruces mange udstoppede dyr samt hans patenterede ”Call-M-all” fløjte (et instrument som qua sine mange lyde kan tiltrække alle mulige dyr – for så bagefter at bliver skudt!).  - Genial opfindelse! Jeg lovede Bruce, at overveje hvilke muligheder hans opfindelse havde i Norden. Det var rigtig hyggeligt at besøge Bruce og June, som var meget imødekommende og entusiastiske med deres interesser.

”DANSK ER VORES FØRSTE SPROG!”

Efterfølgende hentede vi vores frokost fra ICE BERG – byens bedste burger hus. Det er enorm hvad vi spiser her – både morgen, middag og aften. Vi slappede af om eftermiddagen hos min familie og fik set lidt fjernsyn, skrevet notater og dagbog. Mikael måtte dog endnu engang forklare Kelly, at vi i Danmark har vores eget sprog og at engelsk ikke er vores ”første” sprog (- vi må tage det som et komplement til vores engelsk kundskaber!). Niels var ude at spille golf hele dagen med hans værter.

Julie + nogle af familiens venner kom over og vi havde en hyggelig aften med barbecue i haven. Vi viste vores billeder fra Danmark og fik talt om nogle af de mange forskelle der er imellem vores lande, kulturer og levevis.

Det var dejligt at have en dag med Mikael og Charlotte. Vi fik reflekterede over vores mange oplevelser, de familier vi har boet hos og de mange mennesker vi har mødt.

SØNDAG DEN 21. MAJ 2002

BURGERS TIL MORGENMAD!

Endnu en dag hvor vi skal rejse! Denne gang går turen til Richland. Min morgen startede med en tur i kirke. Jeg meldte mig ”frivilligt” til at deltage – selvom det jo ikke er den slags vi normalt bruger vores søndag morgener på derhjemme… Vince er bekymret over hvor få danskere der vælger at gå i kirke. - En oplevelse som viste sig at skulle blive rigtig god. Atmosfæren her er helt anderledes end herhjemme. Musikken og sangene bliver sunget at et band. Teksten er på en stor skærm – videoprojector, og der er absolut intet formelt over stemningen. Pastoren som optræder i ternet skjorte og slacks taler om dagens emne, som er ”tålmodighed”. Under hans prædiken henviser han til eksempler fra rocksange, tv-reklamer og det lokale supermarked, studier fra Harvard Universitet over emnet, hans privatliv med hans kone og sidst men ikke mindst spørger han til ”menighedens” reaktioner og erfaringer. Samtidig med hans prædiken spiser han en Donuts, for at illustrere hvor svært det kan være for menigheden af skulle være tålmodige, da de først vil få deres søndags brunch efter hans prædkien er slut! Der bliver både bedt, gået til nadver og velsignet – men i en helt andet ånd end den vi kender. Meget inspirerende og givende – men også endnu en bekræftelse på min holdning til at de danske kirker er langt baggud, når det kommer til at få folk til at komme til kirke, føle sammenhørighed og relevans i det budskab kirken og herunder vores tro har at give os.

Efter kirke kørte vi til ”Jack in a Box” og samlede morgenmad op – pølseburgere, coca-cola og sirup brød. Det  blev til stående morgenmad i køkkenet – en noget andet søndagsmorgenmad end den vi kender - men meget typisk for familien her!

- SOM VAR VI ROCKSTJERNER?

Kl. 13.00 blev vi hentet af vores chauffør til Richland. Det var noget af en overraskelse da overdimensioneret bus kom ind på parkeringspladsen! Frank og hans kone skulle køre os fra Walla Walla til Richland og havde besluttet at benytte lejligheden til at give os danskere en oplevelse, som vi normalt kun ser rock bands eller amerikanske tv-stjerner får. ”Motor-home” – en bus ombygget så den indeholder faciliteter som soveværelse, badeværelse med brusekabine, køkken samt en stue. Vi sad bogstavelig talt i en sofa (Ralph Laurent læder) fastspændt med sikkerhedssele hele vejen!!! Bussens ene side kunne ligeledes udvides yderligere så stuen og soveværelse blev bredere!!!!!!  

MERE RELIGION…..

I Richland blev jeg sat af hos John og Susan Darrington. John er byens City Manager som er det der svare til Komunal Direktør i Danmark og er derfor ansvarlig for de kommunale aktiviteter som Richland kommune holder under sig. Han og Susan har 7 børn, som alle er flyttet hjemmefra og har boet i Richland et år. Stephenie, deres næst yngste datter bor midlertidig hjemme, da hun netop er hjemkommet fra Spanien efter et års mission for Mormonernes kirke. Normen er at alle piger rejser på missionsrejse 1 år og alle mænd 2 år. De bestemmer ikke selv hvor de skal hen, men har til opgave at videregive mormonernes budskaber og  religion i det land eller distrikt de bliver sendt til. (Mormonerne er i kirke i 3 timer hver søndag. Men for familien her, er deres ”mødepligt” om formiddagen, så jeg fik ikke lejlighed til at deltage i denne 3-timer- lange ceremoni da jeg jo først kom om eftermiddagen!!!).                 

Familien har stærke rødder i Danmark, hvor John’s familie oprindelige stammer fra. (John har skrevet en hel bog om hans far) Ham og Susan har derfor været i Danmark og kender København. Det gør det lidt nemmere, at forklare hvor man kommer fra samt hvilken kultur vi har.   

Efter en hyggelig frokost – talte John og jeg længe (3 timer) om  vores kulturer, systemer og forskelligheder. Hvilke udfordringer vores vestlige kulturer og samfund står overfor samt hvilke værdier vores lande og religioner indeholder, som er henholdsvis ens og forskellige. Jeg synes at fornemme, at det ikke kun var mig der fik en interessant oplevelse…..

Jeg glæder mig til at høre hvor Mikael, Charlotte og Niels er endt op. Jeg ser dem først tirsdag – uha, der er lang tid til – og håber de har det godt. 

MANDAG DEN 22. MAJ 2002

LONG DISTANCE LEARNING

Mit første møde var kl. 9.30 på Washington State Universitet hvor LoAnn Ayers bød mig velkommen. Hun er ansvarlig for de klasser, som underviser i Business Development og herunder Marketing.  LoAnn gav mig en introduktion til Universitetets mange faciliteter og undervisningsprogrammer. Da der kun er 12.000 studerene, har man indrettet klasseværelserne så eleverne kan modtage long distance forelæsninger. Dette vil sige at en ekspert, lære eller proffesser fra en helt anden by kan undervise hele 4 klasser på en gang via et on-line kamera. Eleverne har mulighed for at spørge læren og han kan ligeledes kommenterer deres input. Dette betyder, at selv om universitetet ligger forholdsvis langt væk fra hvor det nødvendige ekspertiser befinder sig, har universitetet alligevel mulighed for at tilbyde deres studerene et rimeligt udbud af efterspurgte og nødvendige studier - og ikke mindst med de bedste ekspertiser på området som underviserer.

Efterfølgende kom jeg på en grundig field research i byens store indkøbscentrer og supermarkeder. Her præsenterede LoAnn mig for nogle af de eksempler hun bruger i sin undervisning på Universitetet. Herunder f.eks. merchandisings- og eksponeringsprincipper, konceptudvikling og event-miljøer. Ligeledes også hvordan visse af forhandlerne anvender dialogmarkedsføring og medlemskort til at udvikle CRM programmer. Ret avanceret og utrolig effektivt styret.

THE BONNE MARCHÉ

Til frokost mødtes jeg med bl.a. Niels og Charlotte, som begge havde det godt. Niels skulle ud på endnu en golf tur! (- Jeg er sikker på, at hans spil allerede nu må være betydeligt forbedret efter al den træning!) Mit næste møde var med Barbara Johnson, som er direktør for et at byens største Shopping Mall. Efter en kort brief, introducerede Barbara mig til Direktøren for The Bonne Marché (et stormagasin som svarer til Magasin), Bonnie Weyner. Bonnie fortalte mig om de aktiviteter og tiltag de, som et stormagasin, har haft igennem året. Ikke mindst kosmetik afdelingen er meget involveret i disse. Kosmetikken udgør ca. 25% af deres omsætning! De har netop lanceret en af Givenchy’s nyeste dufte (Givenchy Pour Homme) og den har allerede nu vist meget tilfredsstillende resultater (- dette er naturligvis rart at vide, da jeg arbejder på vores marketing plan for efteråret, hvor vi lancerer denne duft i Norden). Vi udvekslede idéer, meninger og erfaringer og jeg har indtryk af at mødet var meget givende for os begge.      

DET ER PERSONALET DER STJÆLER!

Efterfølgende skulle jeg videre til et af centret andre stormagasiner; Penny’s (svarer til Daells Varehus). Her røg jeg lige ind i et ugentligt ”Management meeting” hvor Penny´s direktør Mr. Bomen, har samlet alle sine områdechefer (ca. 15 i alt) for at få en status på husets omsætning samt kommende og fornyelig afsluttet aktiviteter. Jeg blev bedt om at introducere mig selv og vores projekt, hvilke også gav anledning til et par spørgsmål efterfølgende. Det var meget interessant at deltage i dette møde dat det gav mig muligheden for, at for en forståelse for hvilke aktiviteter der har været og herunder en vurdering af disse samt en gennemgang af de kommende ugers planer. Og sidst men ikke mindst i øvrigt også en nærmere planlægning og målsætning med disse. Under mødet blev det også diskuteret hvilke tiltag man ønskede for at optimerer bemandingen generelt i huset samt hvordan man sikrede at dække de behov ind der er i særlig pressede perioder. Afslutningsvis fik jeg en præsentation af Penny´s katalogkoncept og sikkerheds- og overvågnings- system. Overraskende nok var det primært qua deres personale de havde de største problemer med tyveri!           

ALLY MCBEAL

Efter ”arbejde” kørte jeg med Tom og Charlotte hjem til Florance (Tom´s kone), hvor vi sammen med den øvrige familie fik en hyggelig middag. Stemningen her er noget mindre formel og Charlotte og jeg fik lejlighed til at slappe lidt af inden vi samledes med de andre (og herunder også WILLY - familiens charmerende lille gravhund og midtpunkt) spillede et sjovt familiespil Til drengenes store ærgrelse vandt vi piger! Efterfølgende kastede vi os alle bekvemt ned i en af stuens mange sofaer for at se Ally McBeal – the final show. Ally McBeal er, omend mere end i Danmark, en af de serier man bare må følge med i. Det var derfor med tårer i øjnene, at vi sammen så det sidste afsnit….. En hyggelig afslappende aften i hyggelig selskab efter en spændende, men også meget krævende dag.

TIRSDAG DEN 23. MAJ 2002

FRA INDIANERE TIL ATOM VÅBEN.

Endnu en dag med et stramt program – men denne gang af de mere kulturelle. Vi lagde hårdt ud med en kop kaffe i den lokale Starch Box cafe shop og var derefter klar til et museumsbesøg. (Det med kaffen er ret relevant, da min familie ikke drikker kaffe og te, da de er mormoner. Dem som kende mig, vil vide at jeg stort set ikke fungere før efter en kop kaffe om morgenen. Så det er lidt en udfordring!) – Nå, men friske blev vi og fik efterfølgende en ”DeLuxe” gennemgang af Richland’s meget interessante og anderledes historie. Vi besøgte museet CHRESTS og de var en ældre ”by- veteran” der præsenterede os for den interessante udvikling byen har været igennem.  Dette ikke mindst fordi den amerikanske regering under krigen udvalgte netop dette område som værende centrum for udviklingen af det materiale der indgår i Atombomben - Plutonium. Hele byens historie er baseret på etableringen af de 8 reaktorer, der ligger spredt ud over området som kaldes HANDFORD. Valget af området var ikke tilfældigt! Grundet de 3 floders (Colombia River, Snake River og Yakima) krydsning af hinanden var stedet perfekt: Massere af energi og nedkølingsmuligheder qua floderne og så låg det langt fra alt! De få landsbyer der var, blev bogstavelig talt flyttet. Placeringen gjorde det også nemmere at holde projektet (The Manhatten Project) hemmeligt – selv for de mange mennesker der flyttede herud og arbejdede i området.  Siden hen er reaktorerne blevet lukket ned og kun en er stadig aktiv, da den producerer energi til området.  Den store udfordring er nu, hvorledes man dels opbevarer og  på længere sigt kommer af med de mange radioaktive stoffer som er blevet ”tilovers” efter nedlæggelsen!

RICHLAND ROTARY CLUB

                 Kl. 12 var vi så sat stævne i en af Richland Rotary klubber. Der er ca.150 medlemmer. Det var noget anderledes end det vi har oplevet i de øvrige klubber, men også her blev der talt til ære for det amerikanske flag, sunget national sang og bedt en bøn. – Et ritual som er normal procedure ved deres møder herover. (I Walla Walla havde de oven i købet arrangeret det således, at der det amerikanske flag ”blafrede” under ritualet! Ja, de amerikanere de forstå at gøre tingene fuldt ud!) Vi fik under dette møde også lejlighed til at møde Mike Tuohy, som er hovedansvarlig for vores ophold herovre. 

Nå, men vores præsentation gik fint og vi fik også her utrolig positiv feed-back bagefter. Man synes, at vi virker meget velforberedte, professionelle og harmoniske. Men frem for alt finder de hele præsentationen interessant og relevant! Vi er nu ikke så nervøse mere og virker måske lidt mere udadvendte end vi har gjort tidligere?

EN SVIMLENDE EFTERMIDDAG & AFTEN

                 Efter mødet og en hurtig omklædning til noget mere kasuelt, tog vi ellers på ekspedition. Vi startede med at se et Rotary sponsoreret projekt – en lille park nær hospitalet, hvor de syge ”kunder” kunne gå en tur. Projektet var langt fra færdigt, men entusiasmen og planerne var rørende. Ken Williams, som var vores chaffør hele eftermiddagen tog os efterfølgende med rundt til hele 3 vinproducenter! Ligesom i Walla Walla  (byen som var så køn, at de måtte navngive den hele 2 gange!) er vinindustrien i en rivende udvikling i disse år. Sjovt nok betragter man dog ikke vinproduktionen som et led i landbrugsproduktionen men under turisme! – Dette fordi den markedsføringsmæssige værdi af vinproducenternes udvikling endnu er større end selve handlen med vin – interessant betragtning!  Der ligger således alene i lille Richland hele 8 vinproducenter. Dog sælger man stadig primært til det lokal området omend nogle få også eksportere til det øvrige USA eller Europa (dog kun meget lidt).  Vi smagte skønne hvidvine, rødvine og dessertvine. - Vi var derfor alle lidt svimle, da vi kom til Ken’s families vingård, hvor vi var inviteret ikke alene til vinsmagning men også barbecue. Flere af medlemmerne fra Rotary Klubben dukkede op og også vores værtsfamilier. Det var en utrolig hyggelig aften. Middagen var excellent – og stemningen rigtig god.  Niels benyttede lejligheden til at takke for klubbens store engagement og imødekommenhed, hvilke var en rigtig god idé, idet Tom Kirchner – vores koordinator for byen, gengældte ham med et sæt højtalere til hans computere. Dette vil nemlig sikrer, at uanset hvor stort et rum vi kommer ind i, vil man kunne hører den musik som spilles under vores slide-show om Danmark. – Det var en flot gave og ikke mindst Niels var rørt til tårer. 

ONSDAG DEN 24. MAJ 2002

”CITY OF RICHLAND – ET STED DU MÅ BO!”

I dag har vi endnu travl dag. Min startede med at Susan satte mig af hos Pam og Dog (Mikael’s værtsfamilie). Mikael havde sørget for at Pam havde en dejlig kop kaffe klar til mig da jeg kom. TAK Mikael, det var meget betænksomt af dig!

Vi mødtes med de andre nede på rådhuset, hvor min vært John Darrington er chef. Her blev vi præsenteret for et projekt kommunen kører for at tiltrække nye virksomheder og brancher til området. HANDFORD skal lukkes ned og vil derfor ikke fremover være kilde som arbejdsgiver for befolkningen samt den økonomiske indtægt for byen. I de kommende 10 – 15 år er der dog arbejde nok for de mange ingeniører og kemikere der er i området. Udfordringen er i dag hvorledes man skal opbevare de reststoffer som er tilovers, nu hvor udviklingen af atombomber er ”noget formindsket”! Sidst men ikke mindst, skal de mange millioner liter af radioaktive stoffer fjernes fra området – men hvorhen (til Navada?) er et sværere spørgsmål at svare på. Vi fik således en præsentation af den kommunale konsulentvirksomhed TRI-DEC, som er lavet for at tiltrække nye virksomheder og investorer til området. Vi mødte i denne forbindelse Bryson R. Bailey og Gretchen Gwaltney. Det var interessant, at høre hvilke argumenter man fremhævede for området samt hvordan man fremlagde sin sag. Det gav også anledning til at spørge ind til nogle af projekter og udfordringer byen står overfor.

ET EKSEMPEL PÅ UDDANNELSE OG INTEGRATION

Efterfølgende fik vi en præsentation af Rick Semler, som er den kommunale skoleinspektør. Her fik ikke mindst Charlotte lejlighed til at diskuterer de skolesystemer og problematikker, som man har i kommunen. Man fokusere meget på grundskolen og College, men kun minimalt på vuggestuer og børnehaver. Ligeledes tager man også først på et meget sent tidspunkt i børnene skolegang, initiativer til at integrerer børnene i den amerikanske kultur og ikke mindst lære dem sproget. Området har et enormt antal af immigranter fra de Latin Amerikanske Spansk talende områder. Men først når de får i 5. klasse, forventer man at de taler engelsk! Indtil da undervises i delvist og gradvist i spansk og engelsk. Denne del af befolkningen arbejder primært i landbrugssektoren og generelt er deres uddannelsesniveau og derfor også deres indkomstniveau noget lavere end gennemsnittet.

ØL!

Vores sidste møde denne formiddag var med Mark Smith, Manager Business og Economic Development.   Mark, er også medlem i Rotary og en festlig fyr. Vi fik en tur rundt  i Tri Cities som er navnet for de 3 byer der ligger i området (PESCO, KENNEWICK & RICHLAND). Det bør nævnes, at vi alle var enige om at dagens præsentationer burde have været i starten af vores ophold i byen og ikke dagen før vores afgang. Vi fik meget relevant information, som kunne have hjulpet os i vores møder og samvær med både værter, turguides og forretningsmæssige kontakter. Ydermere kunne vi også på baggrund af dette havde udtrykt mere specifikke ønsker om hvilke virksomheder, projekter, institutioner og attraktioner vi havde ønsket at se.

Efterfølgende mødtes vi med andre af vores værter og fik en herlig frokost på en restaurant der havde eget bryggeri. Det gav jo selvfølgelig anledning til at få en tå øl – hvilke kan være ganske forfriskende oven på al den meget vin vi har nydt de sidste par dage….

NED AF COLOMBIA RIVER MED 100 KM I TIMEN!!

Under frokosten fik vi fornøjelsen af at møde Carolyn og Doug, som skulle have os med på en speed boat tur! Vi var blevet advaret om Carolyn, men havde ikke rigtig troet på det…. Vi fik fluks stukket en drink i hånden og så var det bare der ud af. Vi sejlede i 2 timer og kun 2 mindre uheld dukkede op. Det ene, da Carolyn gled og slog hovedet ned i båden – jeg tror hun få en meget blå næse i morgen! Men Mikael konstaterede hurtigst at den ikke var brækket. Heldigvis havde vi massere af is om bord! Det næste uheld dukkede op da Mikael under Dougs kommando sejlede båden ind i et meget lavt område. Popellen på motoren ramte således bunden og det lød lidt voldsomt! Doug tjekkede hvor stor skaden var – men intet alvorlig var sket! Jeg fik således også lejlighed til at afprøve mine færdigheder som chauffør – og både Mikael og jeg er enige om ”at det er en ret fed fornemmelse at styre en stor speed båd med 100 km i timen på Columbia River”.

FORBEREDELSE TIL ÆGTESKAB!

Efter en hurtig omklædning drog vi så atter afsted til et middagsarrangement. Denne gang hos Barbara French (Upcoming President i Rotary klubben), som havde åbnet sit hjem for os. Og sikke et hjem! Wow – det var stort! Det var vores GoodBye Party og Barbara havde tilrettelagt en dejlig middag for os. Desværre måtte jeg gå lidt tidligt, da the Darringtons skulle holde et indlæg i deres kirkes skole. Emnet var tilrettelagt specielt for de unge piger (13-17 år), da de allerede i denne alder starter deres søgen efter en ægtemand! Susan og John har været gift i 34 år og skulle derfor tale for de unge om netop dette emne. Af ren og skær nysgerrighed, havde jeg spurgt om jeg måtte deltage, hvilke blev modtaget meget positivt.

Ca. 15 unge piger deltog og med sig havde de deres forældre. Lokalet var dekoreret med brudekjoler og billeder af Mormonernes templer (6 i alt) i USA samt billeder af John og Susans børns bryllupsbilleder. Der blev bedt og sunget inden Susan gik på. Susans indlæg var meget rørende. Hun gav nogle gode råd til de unge piger om hvordan de skulle vælge deres ægtemand samt vigtigheden af, at man i sit valg søgte de samme værdier som man selv stod for. Hun fortalte også om nogle erfaringer hun selv, hendes børn og hendes veninder havde gjort – både af de gode og dårlige – afhængigt af deres valg! Efterfølgende var det John’s tur. Han var nok lidt mere formanende og citerede fra Mormonernes bog. Han forklarede om vigtigheden bag valget af ægtemand samt værdien i at blive gift i et af mormonernes templer sammenlignet med andre typer ceremonier for ægteskaber. Afslutningsvis gav han os historien om hvordan han og Susan i sin tid havde mødtes. Efterfølgende blev der serveret bryllupskage 8– en af disse monster høje kager, som er enormt søde og afskyelige9 samt alkoholfri punch. – Hele arrangementet var meget interessant og jeg er glad for at jeg fik lejlighed til at deltage. Uden at være blevet ”omvendt”, må jeg indrømme at mit ophold her hos familien har brudt nogle af mine fordomme, hvilke ikke helt er en uvæsentlig tanke, når man tager formålet med vores tur i betragtning! 

Efter turen fik jeg en rundvisning i Poul’s og Lee’s hus, hvilke er noget af en begivenhed! Huset er helt nyt, fantastisk flot, enormt og er stort set styret 100 % fra en af Poul’s 8 forskellige remote controls; Døre, vinduer, persienner, lys, musik, opvarmningen, aircondition og vandfaldet.

Eftermiddagens program stod på rent afslapning. Charlotte, Mikael og jeg skulle ud på Annie’s (Charlotte’s vært) husbåd. Vi sejlede ud i The Dworshak Dam og op af floden. Anni’s søn og svigerdatter samt deres lille datter var med + to exchange studenter fra Australien og Frankrig – så vi var en meget international gruppe! Vi hyggede os og fik "et par" drinks. Doug og jeg var hjemme kl. 19.30 og Thelma var klar med aftensmaden – Steaks fra grillen. Herligt! Doug og Thelma gav mig en afskedsgave – en bog med historien og Lewis og Clark og deres møde med Nez Perce Indianerne. Det var en meget fin gave og jeg glæder mig til at læse den! Efter en hel dag ude i den friske luft var jeg lige til at ligge i seng………..

Søndag d.26/5-02

Vi mødtes alle  kl.9.30, tog afsked med vores værtsfamilier, og gjorde klar til afgang mod Coeur d`Alene. Vores chauffører var 2 flinke mænd, begge ved navnet John.

Efter en fin tur, men en betagende flot natur, nåede vi frem til Moscow, hvor vi skulle mødes med klubben fra Coeur d`Alene. De skulle køre os de sidste stykke af vejen.

Lettere forsinket ca.45 min. ankom Allan og Greg fra Rotary klubben, og vel installeret i begge biler, kom vi endelig af sted. Mikael havde fornøjelsen af Allans snaksaglighed, så Helena og jeg nød roen på bagsædet. Næste stop var lige et lokalt supermarked, hvor Allan lige skulle have et par småting. Vi ventede ca. 25 min, og Helenas gode tålmodighed var ved at briste. Nå - men endelig langt om længe nåede vi frem til Coeur d`Alene og blev kørt ned til Resortet/hotellet hvor vi skulle bo. Et fantastisk sted, med alt hvad man kan ønske sig af faciliteter golfbane, spa, fitness m.m. Vi checkede ind, og gik op for at beskue vores værelser. Mikael og Niels fik begge et ret så besynderligt udtryk i deres ansigter, da de fandt ud af de skulle ligge i ”ske”, i den eneste seng der var på værelset. Men dette blev løst da der var en sovesofa ligeledes i samme værelse. Herefter gik vi ned og fik en stor frokost og gik bagefter en lille tur i lokalområdet. Vi faldt ind på et lokalt bryggeri og smagte en af de hjemmebryggede. Ikke specielt god!!! Så vi besluttede os for at gå hjem på hotelværelset, og drikke den dårlige smag væk med lidt god vin.

Det ene glas tog det andet, og vi brugte tiden på at evaluere turen hidtil. Det var dejligt lige at få tid til at snakke tingene igennem , og få talt lidt Dansk.

Herefter gik vi ned og fik et let måltid, og tog ud i byen for at finde lidt lokalstemning. Desværre var alting lukket, så vi endte hjemme i baren til en rigtig dårlig omgang karokee aften. Der blev også tid til at lufte danse benene, og det skal nævnes at Mikael og Helena gjorde deres til underholdningen. Aften sluttede med en masse fjollede snak til tidligt ud på morgen.

Mandag.27/5-02

(Memorial Day)

Vi stod op og gik ind og vækkede Mikael med fødselsdagssang og balloner. Han så nu en smule træt ud, men det er vel også hårdt at blive 31.

Vi gav ham et gavekort til en mini massage, og et telefonkort. Det faldt i god jord.

Efter morgenmaden, blev Niels hentet af Frank Sell fra Rotaryklubben i Spokane. De skulle selvfølgelig ud og spille golf. Mikael gik til massage og Helena ned for at svømme. Herefter gik vi en lille tur, Miss.Trusse løs, fødselsdagsbarnet og jeg. Fik shoppet lidt og faldt til sidst omkuld i nogle liggestole ude i solen. Vi var alle en smule matte af den sene nat, i hvert fald ikke af det vi havde drukket. Vi piger havde en manicure aftale kl.15, og det var ganske dejligt. Det var lige før vi blev stressede af alt det vi skulle nå. Resten af dagen gik med at vi fik hvilet os lidt og gjort os klar til aftenmiddagen.

Kl.19 mødtes vi hos ”drengene” til et enkelt glas hvidvin, som selvfølgelig blev til flere. Så omkring kl. 21 var vi endelig klar til middag, og fik nogle dejlige bøffer samt noget rigtig godt rødvin.   I ”opløftet” stemning gik vi op på vores værelser hvor vi endnu engang fik vendt verdenssituationen, over lidt mere vin. Lettere fjollede gik vi i seng, og der var vist ingen der havde søvnproblemer denne nat.

Tirsdag. 28/5-02

Alle vågnede op knap så udhvilet som vi kunne have været. ”Drengene” dog hårdere medtaget en os piger, der nok kan forstå at stoppe mens legen af god. Men vi fik dog samlet tropperne til en gang morgenmad, fik checket ud og blev derefter hentet af Greg og Allan fra den lokale Rotary klub. Vores første besøg denne dag gik til ”Harpers” som er en fabrik der laver kontormøbler i alverdens udformninger. Vi fik først en lille rundtur i deres show room for at se på deres produkter, og der var bestemt noget af det der var lækkert - men som tydeligt også bar præg af Amerikaneres stil.  Herefter fik vi en guidet tur igennem selve produktionen, fra start til slut. En imponerende proces, og en arbejdsplads  på omkring 500 mennesker.

Vi drog herefter til ”Det hvide hus” for at indtage frokosten. En Græsk/Tyrkisk resturant som, som serverede noget dejlig mad.

Næste besøg gik til et lokalt savværk ”Potlacth”, som har ca. 60 ansatte.

Her fik vi igen en interesant gennemgang af produktionen, som kunne vare 15 min. fra start til slut. Begge besøg var spændende og meget forskellige. På ”Harpers” var der mange mennesker der lavdede et aktuelt stykke arbejde, mens det på savværket var meget maskiner der lavede det hele. Fascinernde!!!!!

Tilbage på Resortet mødtes vi med vores værtsfamilier, og Mikael og jeg skulle denne gang bo sammen. Vi bor en enlig kvindelig læge(Mary), som har 2 hunde og 3 katte. Derudover er hendes hus super duper lækkert, med alle de faciliteter man kan forvente af  et hus til ca.5-6 mill. Dkr . Hun har den mest pragtfulde udsigt over en stor sø, i det hele tager er her bare fedt! Dog skal det lige nævnes at, rundt om hendes hus er der installeret et ”usynligt hegn”. Dvs. at hundene har et halsbånd på, som giver dem stød hvis de overskrider denne grænse. Dette ville aldrig gå i DK.  

Hun havde inviteret sin fætter ,hans mor og et nabo par til middag, hvilket var ganske stille, roligt og meget hyggeligt. Hendes tante lider af Alzenheimer, så jeg fik vendt vejrsituationen et par gange, mens Mikael hyggede sig med at se basketball.!!!!

Onsdag d.29/5-02

Vi havde alle erhvervsaktiviteter denne morgen, undtaget Niels som selvfølgelig(take a guess!) skulle ud og spille golf. Mikael skulle på hospitalsbesøg, Helena skulle besøge den Spa hvor vi fik lavet vores manicure. Ingen af disse besøg var vist videre vellykkede. Jeg besøgte en (hvad svarer til vores) børnehaveklasse, men som er børn i alderen 5-6 år. Her i USA har de ikke rigtig noget der er tilsvarende til det danske institutionsmiljø for børn 0-5. Det de har er privatiseret, eller udelt i flere forskellige programmer. Hele vores institutionskultur er ret unique, og noget vi bestemt kan være stolte af.. De mangler fokus på børn i alderen 0-5, hvor skolen er langt højere priorteret. Nå men jeg fik nogle gode samtaler med et par enkelte lærer, og fik også lejlighed til at være sammen med børnene. Herefter mødtes vi alle til møde i Rotary klubben Post Falls, hvor vi gav vores præsentation for en lille forsamling.(ca.25 pers.)

Det gik godt, og de stillede også nogle gode spørgsmål. Bagefter tog vi ud med en mand der hed Bill, og fik en tur i hans speedbåd på Coeur d`Alene Lake.(sø)

Vi fik så sandelig set nogle gevaldige store huse, og fik lidt luft til hovedet.

I aften skal vi endnu engang lave vores præsentation, for Coeur D`Alene klubben ved en middag kl.19.30. I morgen drager vi videre til Creston i Canada.

Torsdag 30/5-02

I dag skulle vi til Creston i Canada en ca 4 timers køretur. Creston ligger 10 km nord for den Canadiske grænse. Vi mødtes med de 3 Rotary medlemmer fra Creston lige syd for grænsen på et Casino, hvor vi fik en lækker frokost.

Da vi ankom til Creston blev vi hver især sat af hos vores værtsfamilier som vi tilbragte resten af  dagen sammen med.

Fredag 31/5

”Strudsefarm og Øl drikning”

 I dag havde Creston´s to rotary klubber arrangeret en rundvisning til et par af hjemegnens specialiteter, disse bestod af en rundvisning på en strudsefarm, hvor vi fik et spændende og sjov indblik i hvordan man  leder og styrer disse skøre fugle. En mandlig avlsstruds er i gennemsnit over 3 meter høj og vejer omkring 220-250kg…

Piger måtte have gjort et godt indtryk på en af strudse hannerne idet vi fik en ægte parringsdans demonstreret  - man kan vel ikke bebrejde ham det er jo forår!

Efter denne opløftende oplevelse var næste stop på vejen det lokale ølbryggeri kaldet ”Kokanee” der bla er udvalgt af Carlsberg pga den gode kvalitet til at blive solgt gennem Carlsbergs netværk i Canada. Rundvisningen var temlig kedelig men øllet var godt! UHM!

Herefter var det nappetid i et par timer inden vi alle mødtes til middags arrangement hvor det meste af byens rotary medlemmer var mødt op for at høre vores præsentation -  i alt 60 mennesker.

Endnu engang vakte præsentationen stor begejstring og der var mange spørgsmål  - vi bør være stolte af vores vældfærdssamfund.

Aftenens lyspunkt var nok at vi mødte Lauri der havde været GSE team medlem for det canadiske og amerikanske team der lige har været i DK. Lauri var blevet så begejstret for Danmark at hun vender tilbage allerede til efteråret. Lauri viste os tilmed lidt af Crestons natteliv ved at tage os med til live rock koncert i ”den” lokale bar.. Bandet hed Tourist og var temlig gode det lød de i hvert fald efter et par genstande… Lauri sørgede for at vi kom godt hjem efter vores første bytur på vores rejse.

 Lørdag 1/6

”Hvile og Flyve dag”

 Efter for lidt søvn mødtes vi alle til morgenmad kl 08.30 på den lokale idrætsplads. Creston´s lokalsamfund har i dag en ”fond raising” kampagne til fordel for Canadas kræft fond. Vi fik alle pandekager med spejlæg og juice  - en god start på dagen!

Herefter skulle vi selvfølgelig alle se den forsinkede transmission af Dk mod Uruguay  - 2-1 go Danmark….!!!

 Næste punkt på programmet var en flyvetur over bjergene der omgiver os på nuværende tidspunkt, hvilket vi alle med blande følelser havde set frem til…

Det var en fantastisk oplevelse med specielt Helena blev luftsyge på sidste del af vores 1½ time lange tur og måtte koncentrere sig om ikke at ”knække sig”…Så lad os alle minde hende om ikke at gøre dette igen!!

Resten af eftermiddagen benyttede vi til at hvile os og være sammen med vores værts familier. Niels skulle selvfølgelig spille – ja gæt selv g…!

I morgen skal  vi videre til Invermere og længere op i The Canadian Rockies – Et fantastisk og storslåer landskab!!

 Søndag 2/6

 ”Rejsedag”

 Endnu engang var det tid til at rykke teltpælene op og forlade vores værtsfamilier ligesom vi var begyndt at lære dem at kende. Jeg sagde farvel til Ron og Judy Toyota der havde været mit værtspar i 3 vidunderlige og morsomme dage i Creston – det tegner godt for resten af vores Canada tur.

Ken som havde haft Charlotte boende var vores ”designated” driver og kørte os til Cranbrook hvor vi mødtes med Invernmere Rotary klub medlemmer. Ingen af os var sultne idet vi var gået over til mountain tid som var en time frem i forhold hvad vi er vandt til så selvom klokken var 12.00 afslog vi frokost tilbudet. På vej til Invermere stoppede vi i ca 1½ time hvor vi gik en tur i en gammel bevaret typisk canadisk 1900 tals by hvor folk var klædt på som dengang og hvor håndværket bla smeden brugte de gamle værktøj og be gamle smede metoder til fremstilling af materiale. Stilmæssig var det som at være i Lejre bare en anden tidsalder. Det var egentlig temmelig interessant og spændende men jeg tror vi alle var noget trætte og ønskede at komme videre idet der fortsat ventede ca 2 timers kørsel inden vi kom til Invermere. Jeg så enddog en af mine gamle forfædres butik Mclaud Boesens Craftmans store.

Kl. 5.30 tiden lokal tid ankom vi til vores værtsfamilier hvor vi hver især tilbragte aftenen og fortalte vores historie om igen for 7. ende gang, men eftersom det er nogle helt nye mennesker der lytter er det egentlig ikke værst idet vi snakker om noget der ligger vores hjerter meget nær nemlig vores familier, vores land og vores kultur og profession. Godnat og på gensyn i morgen.

MANDAG DEN 3. JUNI 2002

FASCINERENDE!

Så var det bare med at holde ørene stive! Dagens program er meget intenst og vi startede allerede kl. 8.00. Vores første besøg var hos en af de lokale kunstnere. Pat Bavin har et glaspusteri og et galleri i Invermere. Her fik vi en fascinerende præsentation af hvordan man skaber kunst med glas. For en gang skyld må man sige at vi var tavse! Under hele processen, som Pat og hans søn Brian illustrerede for os var sagde vi ikke et ord. Det er mere kompliceret end man tror samspillet imellem glassets konsistens og temperaturen man arbejder under kræver en hårfin balance og ikke mindst da dette udelukkende er baseret på intuition. - Så detkræver stor erfaring. Havde vi haft plads og råd, havde vi nok købt halvdelen af galleriet - det var en stor oplevelse!

EN LARMENDE AFFÆRE!

Efter at have sunket hen i kunstens ro - blev vi ”kastet” videre til et besøg på byens savværk! Det var utrolig spændende at se hvordan man bearbejder træet fra det ankommer til savværket til det bliver sendt ud til tømmerhandlerne. I Canada ertømmerindustrien i tilbagegang. Dette skyldes udelukkende at man i USA har tilført importen af tømmer en særlig ska! USA er markedets største aftager. Derfor søger man nu nye markeder og her er det Asiatiske marked ikke mindst i fokus. Det er et imponerende ”apparat” der sættes i gang når tømmer skal behandles. Mest imponerende var det dog at se hvordan man via en avanceret laserteknik, måler ikke kun træets kvalitet og styrke, men også hvordan det skal bearbejdes og saves for at man får udnyttet det så optimalt som muligt. Vores guide Louie McSheffrey, gjorde turen spændende og om ikke Mikeal kunne drage nogle sammenligninger på scannings teknikken til hans specialviden om MRI-scanninger?

INVERMERE WETLANDS & LAKE WINDERMERE

Et af området mange attraktioner og kendetegn er dalens Vådområde. Herigennem løber i øvrigt vores ”gode ven” The Colombia River” som har sin start i netop dette område. Det er meget smukt og netop på denne årstid samles de Canadiske gæs for at yngle. Turen fra Savværket til Down Town Invermere første os igennem et imponerende skovområde som også gav os muligheden for at få nogle flotte udsigter at se. Det er svært at forklare, men et storslående syn…..

WINDERMERE VALLEY MUSEUM

Efter en dejlig frokost i Station Pub, var det tid til at besøge områdets bymuseum. Peter MsIssac viste os omkring og det var interessant at blive bekendt med noget af byens historie. Byens historie er primært baseret på mineindustriens udvikling i området. Vi så således hvordan man levede i starten af 19-tallet.

SÅ TRÆNGTE VI TIL EN KOP KAFFE.

Og det fik vi! Vores næste besøg var nemlig hos KICKING HORSE COFFEE - et lille familie kaffe bryggeri, hvor holdningen til livet er helt simpel: ”Livet er simpelthen for kort til at starte dagen med en dårlig kop kaffe”! Vi fik en gennemgang af produktionen og sidst men ikke mindst en kop kaffe. Det var en særlig blanding - som de primært solgte i Canada. Det var interessant at se hvordan en lille virksomhed i en forholdsvis lille by har formået at skabe en god forretning med et godt produkt.

PANORAMA MOUNTAIN VILLAGE

Efterfølgende gik turen op til et forholdsvist nybygget ski og golf resort. Her så vi på faciliteterne og ikke mindst endnu en fantastisk udsigt. Vi sagde farvel til Niels, som endnu engang var blevet inviteret ud for at afprøve endnu en golfbane. Den stakkels fyr, han må snart være helt udmattet!

VI BESTIGER THE CANADIAN ROCKIES!!!

Vi andre valgte ligesom Niels at være yderst aktive - da vores næste udfordring var at bestige et af The Canadian Rockies mange bjerge; The Swean Mountain. Vi har uden tvivl alle 3 taget et par kilo på og dertil kommer at vi bliver kørt rundt konstant - vi kan derfor ikke prale af at have jordens bedste kondition…. Det skal derfor - blot for god orden skyld nævnes, at vi ikke besteg hele bjerget! Ken illustrerede hvor udmærket en firhjuls truck kan klatre op af et bjerg. Vi gik dog selv det sidste stykke - og vi var derfor meget stolte da vi kom op. Sikken en udsigt - sikken en stilhed - og sikke et øjeblik!

HOT SPRINGS!

Hvad mere kan man ønske sig end tur i pølen efter sådan en præstation? Invermere er kendt for sine Hot Springs (varme kilder) og da Ken administrere et par af disse i området var vi selvklart inviteret til en tur. Det var dejligt, men også meget varmt (40 - 45C)! Men også den perfekte afslutning på en lang og intens dag. Vi var hjemme kl. halv elleve efter endnu en dejlig middag med udsigt over søen og en smuk solnedgang.

TIRDAG DEN 4. JUNI 2002

KL. 9.54

Andy - Niels vært, var i hopla da han havde sat os i stævne tirsdag morgen. Turen gik igennen Banff National Park og Kootenay National Park. Andy er lidt af en personlighed. Han har bl.a. været team leader på et GSE hold der tog til Brasilien - og sikke nogle historier han kan… Der udover er han utrolig berejst og har til d.d. besøgt i alt 101 lande. Deriblandt også Danmark. Turen bød på nogle af de mest enestående og smukkeste udsigter, men uanset hvor fantastiske de end er vil denne dag blive husket for noget helt særligt; kl. 9.54 var vi nemlig så utrolig heldige at vi på vejskråningen så en Grizzly bjørn!!!! Dette er et yderst sjældent syn og vi troede ikke vores egne øjne. En skovbetjent havde dog også fået øje på den og havde held med at jage den væk, så den ikke kom ud på vejbanen. Bjørnen var dog stædig - og det var vores held, da vi fik lejlighed til at nyde dette enestående syn… Andy fik fra dette øjeblik øgenavnet Grizzly Andy - da han var stolt over at kunne give os dette højdepunkt.

VI MÅ KOMME IGEN EN DAG…

På vejen kom vi forbi nogle af Canada’s smukkeste områder; Morraine Lake, Lake Louise, Banff city og Bow Falls. Alle steder som ikke kan beskrives, men må opleves. Vi forelskede os alle og håber på at vi en dag kan komme igen og have mere tid. Charlotte og Mikael fik dog klaret et par småindkøb i Banff (støvler og bukser).

SÅ ER VI PÅ IGEN

Efter en hurtig omklædning havde vi endnu en præsentation i Invermere Rotary Club med efterfølgende barbecue. Vi lavede endnu en succesfuld præsentation efterfulgt af en del spørgsmål. Man er meget imponeret over vores sprogegenskaber… Ken og Debbie - Charlottes familie bød på en drinks efterfølgende og det var hyggeligt at snakke lidt mere uformelt. Debbie benyttede lejligheden til at vise os noget af hendes folks kunsthåndværk - hun er nemlig1/4 indianer og arbejder med integrationen af The First Nations borgere i området.

ONSDAG DEN 5. JUNI 2002

JODLE BIRGE OM IGEN!

Det er ærgerligt at vi kun har været i Invermere i 2 dage. Det er for kort tid! Ligesom man har klimatiseret sig skal man videre. Sylvia - min værtinde samt Yvonne korte os til Kimberly hvor vi havde en præsentation i byens frokost Rotary Klub. Præsentationen gik godt. Efterfølgende gik vi igennem den lille by, som stort set lignede en kopi af en tysk alpeby. Overalt var der tyske restauranter og barer. I souvenir butikkerne spillede man tysk folkemusik og det var lige før at byens beboere også var klædt i alpehuer og jodlede…. Kimberly har måtte lukke deres mineindustri og har nu med stor entusiasme slået sig på turisme. Da det primært er tyskere der besøger området (for at spille golf og stå på ski) har man valgt at gøre byen så ”velkendt” som muligt for de kære tyskere samt andre turister, som ikke har haft lejlighed til at besøge Europa / Tyskland, Østrig eller Schweiz …. Det virkede nærmest grotesk.

CRANBROOK

Efter en kort sigthseeing i den canadiske version af ”Alpeland” gik turen til Cranbrook. Jeg skulle bo hos Alec og Myrilen - Alec var også vores chauffør fra Kimberly. Efter en hyggeligt middag kørte jeg med Alec over til Rotary Klubbens Workshop. Her arbejder man med et projekt for Afrika. Man indsamler brugte canadiske skolebøger, for så at sende dem til de engelsk talende afrikanske lande. Der var en million bøger og det har været et kæmpe arbejde at samle, pakke og registrere alle disse. Jeg gav et nap med og efterfølgende blev jeg budt på en øl sammen med ”gutterne”.

TORSDAG DEN 6. JUNI 2002

THE CANADIAN MUSEUM OF TRAIL TRAVEL

Dagen i dag startede med en rundtur på Cranbrooks kommende ”kulturhus” - byens stolthed og kommende samlingspunkt for de mange turister man håber vil komme til Cranbrook. Man har valgt at tage udgangspunkt i en ældre stationsbygning og café. De gamle bygninger er blevet bevaret siden starten af 1800 tallet og siden restaureret og genskabt - heriblandt Royal Alexandre Hall. Cranbrook’s station var tidligere en af områdets vigtigste stationer og man bl.a. har derfor valgt at lave et museum bestående af nogle af de gamle rejsevogne, som var brugt til DeLuxe - turene i British Columbia. Imponerende hvor flot man rejste dengang; Spisevogne, sovevogne, rygesaloner, pudderrum til damerne o.s.v. - En lignende tur i dag vil koste ca. 40.000 kr. for 6 dage! Man har vel lov at drømme lidt…

I HUNDENE…

Efter frokost gik turen havde vi resten af dagen ”fri” ifølge vores program. Vi benyttede derfor lejligheden til at se lidt fodbold hos Mikaels familie. Danmark spillede mod Senegal! - Vi havde huset for os selv og det var rart at kunne sidde og heppe med uden at skulle tage hensyn til andre. Den eneste betingelse var dog, at familiens hund ikke slap ud af huset! Af uforklarlige årsager lykkedes det mig alligevel at udgå at lukke hoveddøren efter mig… Og i løbet af et split sekund var den lille hvide puddel over alle bjerge!!! Jeg tror at naboerne må have været noget urolige…. 3 vilde danskere løb rundt i nabokvarteret - den ene på strømpefødder, den anden med en pølse i hånden og den sidste med et desperat blik (delvis på grund af, at jeg var ved at tisse i bukserne af grin) i øjnene…Men Mikael’s teknik var imponerende! Med en sjælden før set teknik, fik han listet sig ind på den lille fyr (Remi nød den store opmærksomhed) og med en pølse i den ene hånd og et utroligt præcist og meget atletisk spring lykkedes det ham at overrumple den lille hund og frem for alt fastholde den. Dette alt imedens Remi udgik at blive kvalt i pølsen, som han grådigt gnaskede i sig. Pyha, hunden var fanget og vi fik senere bekræftet at det også var den rigtige hund…..

HOS HEIDI

Vi var blevet inviteret til middag på HEIDI’S restaurant, som serverede traditionel tysk mad! - Jeg ved ikke hvorfor de er så begejstret for denne tyroler kultur herovre? Nå, men maden var dejlig og Colin Campell og Jane var meget underholdende. Vi talte bl.a. om religion og fik bl.a. fortalt at man i området havde en mormon som havde 28 koner og ca. 65 børn. Hvor mange børnebørn han havde har ingen dog helt styr på! Imponerende eller som man kunne vælge at udtrykke det - uoverskueligt!

FREDAG DEN 9. JUNI 2002

VOCATIONAL MORGENMØDE

Mit første erhvervsmøde var i Jim T… pharmacia / drugstore. Her skulle jeg møde med den ansvarlige for forretningens beauty afdeling. Det var interessant at høre om hvilke målsætninger og forventninger man havde til afdelingens og omsætningens udvikling. Ligeledes talte vi også om hvordan man ønsker at positionere sig i forhold til byens øvrige forhandlere af kosmetik samt hvorledes man i fremtiden vil indrette afdelingen. Melanie overvejer en omrokering og vi diskuterede i den anledning forskellige forslag. Efterfølgende var jeg inviteret over til Cranbrooks lokale radio station. Man har to stationer i området og begge ligger hos den samme udbyder. Pam S som var marketing ansvarlig fortalte mig således hvordan man promoverede radioen overfor eksisterende og potentielle annoncører. Ligeledes udvekslede vi også idéer og forslag til hvordan man også kunne samarbejder med kunderne på andre niveauer end ”kun” ved decideret salg af reklamespot - herunder lytterkonkurrencer, temaer, sponsoring og sampling. - Et nyt område for Pam.

FRA BUSINESS TIL PLEASURE

Eftermiddagens program lød på river rafting, hvilke vi havde glædet os meget til. Men grundet vandstanden måtte dette desværre aflyses. Foråret er kommet meget sent til området og det har derfor regnet enormt. Temperaturen er ikke mere en 5-10 grader og vi har stor glæde af vores varme jakker. Men vi blev ikke snydt for en spændende oplevelse. Gerry Homes tog os en tur med ud i ”vildmarken” og vi fik derfor lejlighed til at bade i et af områdets hot springs. En noget anderledes oplevelse end den i Invermere. Først og fremmest fordi kilden lå helt ugenert ude i skoven. Man ville ikke finde den med mindre man kendte til den. Dertil kom, at det var en meget autentisk oplevelse da vi måtte kravle ned i ”baljen” som var skabt af sten og klipper. Vanden var varm - ikke for varmt og det var dejligt afslappende. Vi nød oplevelsen, som på trods af det kolde vejr, viste sig at være opkvikkende og rart.

A BLACK BEAR

Vi så mange dyr på vejen rundt i skoven, men at vi skulle være så utrolig heldige at se endnu en bjørn, havde vi ikke i vores vildeste fantasi troet på! Denne gang var det ikke en Grizzly, men en Black Bear. Den er noget mindre og ses oftere end Grizzly’en. Vi hang ud af bilen og tog billeder at bjørnen, som synes at være rimelig fornøjet med vores selskab. Ingen grund til panik…. Den luntede stille og rolig foran bilen et stykke tid, inden den besluttede til at fordufte ind i buskettet igen. Vi har været utrolige heldige… Mange canadier har aldrig, selv om de bor i området, set bjørne og vi har nu set hele to!

TIL AFTEN MØDE I MORGENKLUBBEN

Aftens præsentation var i Cranbrooks Sunrise klub, som havde valgt at lave et særligt aftenmøde grundet vores besøg. Partnerne var inviteret med og var en festlig stemning. Præsentationen gik fint og igen var der mange efterfølgende spørgsmål dels til vore politiske systemer, skole- og hospitalsvæsenets fordele og ulemper, vores kultur, økonomi og miljø. Men også spørgsmål om vores oplevelser, erfaringer og meninger om amerikanerne og canadierne og sidst men ikke mindst, hvad vi savnede mest fra Danmark. Og gæt hvad: Rugbrød var noget af det vi savnede mest…!

EFTERTANKE….

Når man er på en rejse som denne, bliver man konstant konfronteret med spørgsmål om hvordan Danmark er indrettet og hvordan vi danskere er. Hvad er godt og hvad er dårligt? Hvordan klare vi os og hvad kan vi tilbyde vores landsmænd og hvordan har vi indrettet os? Vi svare jo så godt vi kan og gør det godt og ærligt! Men man opdager også, at man helst fremhæver de gode sider og at vi har mange af dem! Det gør os stolte at vi repræsenterer et land og en kultur som ikke er perfekt, men som på mange områder gør det bedre end andre og som også tør erkende hvor vi kan gøre det bedre. Vi ser mange smukke områder og får mange skønne naturoplevelser herover, men vi kommer også i tanke om, at vores eget land er utrolig smukt og også byder på mange oplevelser. - Det er en sund og rar oplevelse, at ”genopdage” sit eget lands mange positive tilbud, men en mærkelig fornemmelse at skulle tage til USA/CANADA for at komme i tanke om det…

LØRDAG DEN 8. JUNI 2002

- OG VI TROEDE AT DET VAR BJØRNE VI SKULLE SE…

Vejret er surt med regn (den første vi har haft) og det er koldt (4 grader). Alec (min vært) og Warren har planlagt at tage os en tur ud i en Fort Steele naturpark. Planen var at vise os endnu et par bjørne samt andre dyr som bor i denne del af Canada. Warren er en rigtig Crocodille Dundii - og vi var klar over at vi var i gode hænder hvis noget skulle dukke op… Men ikke i dag! Dyrene holdt ganske enkelt fri! De gad ikke vise sig frem og selvom vi var stædige og kørte rundt i hele 6 timer, var det kun de flinke dådyr der ”orkede” at skænke os et øjeblik. Vi nåede kun ganske kort at se en Elkemor (et kæmpe rådyr) med sine 2 kalve forsvinde i krattet. Men vi fik da ”en på opleveren” da vi stoppede for at spise frokost. Det var en lille cafe hvor områdets lokalbefolkning holdt til. Uden at gå nærmere i detaljerne, tror jeg nok, at vi alle var enige om at disse fyre i sig selv var en oplevelse. Jeg er glad for at Charlotte og jeg ikke var kommet alene, at det var lyst udenfor og at vi var sammen med Alec og Warren…. På vejen hjem skulle vi opleve en hel ny side af Alec. Denne ellers så rolige og afbalancerede man kørte som ”død og helvede” igennem skoven, som grundet det meget regn var temmelig våd og ikke mindst meget mudret. Men vi havde alle sammen den samme sidepladser da vi kom tilbage og vi kom ud af skoven med bilens front først, så som Alec utrykte det: Så var der jo ingen grund til at brokke sig over det!

FARVEL BARBERQUE

Aftens program lød på barbecue party hos Colin Cambell som har været den ansvarlige koordinator af vores ophold. Da vi ankom havde Colins kone Jane, lavet et velkomst skilt på dansk, hun serverede snaks bestående af rugbrød med makrel og sidst men ikke mindst, var desserten en kage med Danebrog formet af kagecreme. - Det var jo rørende… Vi havde en rigtig hyggelig aften og fik takket for klubbernes store engagement og indsats for at gøre alting så godt for os.

PÅ CAMPING!

Vi var blevet tilbudt at tage med Alec og Myrleen op til deres hytte, som lå ikke langt fra byen ved Moyie Lake. Søndag var vores fridag og vi synes at det lød som en hyggelig idé. Vi var alle i festligt humør (læs; lettere beruset) da Mikael, Charlotte og jeg drog afsted. Niels ville komme næste dag. På vejen tog vi lige forbi Alec’s og Myrleen’s søn, som var i nabohytten med sine børn og kone. Her sad vi længe ved bålet og hyggesnakkede. Også her blev der serveret øl og drinks og især Charlotte blev meget underholdende…. Det skulle vise sig, at det de havde beskrevet som en hytte var et helt hus og et tilhørende ”anneks”. Vi skulle være i annekset (et mindre sommerhus). Senere skulle vi høre, at nogle havde været bekymret for, at vi 3 skulle sove under samme tag! Det er åbenbart ikke passende…. Vi hyggede os drak et par flasker vin og fik snakket til sent ud på aftenen.

SØNDAG DEN 9. JUNI 2002

ET DRÆBERBLIK

Da jeg jo er ansvarlig for hvad der skal stå i dagbogen i denne uge, kan jeg jo også vælge hvad der skal skrives om… Men da jeg ikke ønsker, at blive beskyldt for at have censurere i forløbet - så må jeg jo ty til erkendelse og bekende at både Charlotte og Mikael fik en hård start på dagen! Måske fordi de havde valgt at forsætte festen til de tidlige morgentimer. Da kl. var 4.30 var det lykkedes Charlotte at overtale Mikael til at vise sin ”burdans”. Jeg ved ikke præcist hvordan de 2 var noget til det punkt - men lad det nu bare ligge. Men burdansen påkrævede meget højt musik. Og det var så her jeg brød ind. Efter sigende sagde jeg ikke ret meget, men havde åbenbart formået med et enkelt blik (senere beskrevet som et dræberblik) at have fået ødelagt festen totalt! Sorry guys, men jeg var lidt småtræt….

FISKETUR

Da Niels var kommet og vi havde spist brunch tog Charlotte, Niels og Mikael ud for at fiske (jeg benyttede lejligheden til at få skrevet lidt dagbog). Mikael havde udstyret med og var ”kampklar”; den klare målsætning var ”at fange en fisk i Canada”. MEN desværre lykkedes det ikke, kun Charlotte og Niels fangede hver en fisk hver (Cootney). Men det havde efter sigende været godt for hovedet at være ude i den friske luft. Eftermiddagen gik med afslapning og ”soven ud” samt pakning af bagage hos vores respektive værtsfamilier.

Mandag d.10 Juni 2002

Saa er det blevet min tur til at skrive lidt dagbog igen, det tror jeg Helena er glad for. Idag skulle vi videre til vores naeste destination som er Nelson. Vi moedtes alle paa opsamlingsstedet, hvor vi fik sagt farvel og paa gensyn til vores familier. Mikael var dog ikke med, idet han blev koert til Spokane af Warren(fra Rotary). Herfra skal han saa afsted til Seattle, men har dog lige et par overnatninger hos hans gamle hostfamilie i byen.Han skal moedes med en laege der er ansvarlig for den ledende researchgruppe indefor Mikaels felt. Saa vi haaber det bedste for ham. Vi blev koert til Creston af Bill Brock, og da vi ankom til byen var der tid til et gensyn med Lee, som er Helenas gaamle hostfamilie. Vi blev her transporteret videre af Len og Fred, henholdsvis fra Day break og noon Rotaryklubberne i Nelson. Os piger koerte med Len som er en mand der kan fortaelle mange smaa detaljer om alt det man ser paa sin vej. Helenas taalmodighed blev endnu engang satt paa proeve!!!Turen til Nelson var meget smuk, og vi skulle sejle med en helt gratis faerge, saa nu har vi ogsaa proevet det. Niels blev koert hjem af Fred, idet han skal bo ett godt stykke uden for byen. Helena og jeg fik den helt store sightseeing tur med en masse detaljer som kun Len ville kunne vise os. Jeg blev koert hjem og bor nu hos denne maeget flinke dame i det mest hyggelige hus. Vi bor oppe paa en bakke med smuk udsigt over byen. Her til aften har vi lige vaeret ude og spise Japansk, saa nu er vi maette og traette. Udenfor siler regnen ned. Imorgen starter det officielle program og vi skal moedes med det Indiske team som vi skal vaere sammen med hele dagen.

Tirsdag d.11 Juni 2002.

Idag har vaeret en travl dag. Puha!

Dagen startede med resultatet af den meget vigtige kamp, som desvaerre blev spillet saa sent om aften, at jeg ikke orkede at blive oppe. Den gode nyhed var en god start paa dagen. Vi moedtes til Rotarymoede kl.7.00, hvor vi og det Indiske GSEteam blev praesenteret. Det Indiske team viste lidt af deres presentation(show), som bestod af lidt yoga, musik og en meget talende teamleader der fyldte alt for meget. Resten af denne dag skulle vores 2 teams tilbringe sammen, saa I kan tror at forskellene paa vores kulturer kom frem. Deres teamleader har det meste af dagen foert ordet for gruppen, og skulle hele tiden vaere fremme i skoene. Naa men tilbage til fodboldsresultatet, der var en del til Rotary moedet der havde hoert om det, saa vi maatte betale et par $ til deres boedekasse, for denne gode nyhed.- Og det gjorde vi jo gerne. Jubiiiiiii!! Naa men efter morgenmoedet skulle vi moede borgmesteren, Gary Exner. Her fik vi afleveret diverse gaver, set raadhuset, "byraadssalen", og fik taget en del billeder. Han tog sig fin tid til os, og vi fik svar paa mange spoergsmaal. Dog vidste han ikke hvorfra navnet Nelson kommer fra, og det maa jo siges at vaere lidt pinligt!!! Efter besoeget tog vi ud til "Kalesnikoff", som er et savvaerk og ikke et gammel Russisk pumpgun. Begge grupper havde foer vaeret paa besoeg paa et tilsvarende sted, men vi viste vores interesse, og kunne af samme grund stille nogle relevante sporgsmaal. Vi spiste herefter frokost paa "the Prestige Inn", et hotel nede ved marinaen. Det skal saa naevnes at solen har vaeret fremme idag, og vi har derfor spist udenfor. Herligt. - Efter lidt ny energi var vi paa besoeg paa "Insight Electronics". Et elektronikfirma der laver komponenter bla. til biler. De har en stor aftale med "General Ford" og laver bla. den del der advarer hvis du ikke har slukket lyset, eller ikke har sikkerhedssele paa. Termerne var en smule tekniske, saa vi havde lidt svaert ved at holde interessen og faa det hele med. Men det var sjovt at se et firma der var startet hjemme i en garage af 2 unge fyre, og som havde vokset sig til en omsaetning paa ca.25 millioner $. Det sidste stop paa denne tur, var det lokale bryggeri, "Nelson Brewery". Her fik vi nogle smagsproever, og en lille rundvisning i oelets tilblivelse. Len som koerte den "Danske bil" paa dagens rundvisning skulle hjem og se genudsendelsen af "vores" kamp, saa vi tog med ham hjem, og slappede af i et par timer mens vi noed sejreren. Da kampen var slut tog vi afsted til en barbeque hos koordinatoren for vores program. Her fik vi hilst paa guvenoeren m.fl. En hyggelig middag, men vi var alle traette, saa nu er kl. 21.30, og jeg vil snart gaa i seng. Imorgen har vi dagen fri, og det skal nok blive dejligt. Godnat.......

Onsdag d.13 Juni 2002.

Helena var imorges til et marketingsmoede arrangeret af den lokale handelsforening. Et moede hun havde stor glaede af. Efter moedet kom hun her hvor jeg bor, og vi sad ude i solen(meget varmt) og arbejdede paa vores presentation til fredag. Distrikts konferencen starter imorgen, og vi gaar paa fredag kl.13.45 foran ca.400 rotarianere. Nelson vil i de naeste par dage vaere paa den anden ende, og der vil vaere masser af forskellige aktiviteter. Resten af dagen brugte vi paa af shoppe og gaa rundt i byen, - og det var helt bestemt dejligt at have en fridag. Vi endte vores eftermiddag med et koldt glad hvidvin nede ved havnepromenaden hvor vi sendte positive tanker til Niels og Mikael, som henholdvis har vaeret ude og golfe og til et vigtigt moede i Seattle. Leona (min hostmom) hentede os, og da vi kom hjem til mig var Niels ankommet. vi brugte ca.15 min paa at justere vores program til konferencen, og derefter noed Helena og jeg en laekker middag her med udsigt til solnedgangen. Niels skulle hjem og have snaps og sild!!! Og saa i den varme! Det gode vejr er endelig kommet hertil, og baade Helena og jeg har forelsket os i denne vidunderlige by. En miniput udgave af San Fransico.

Torsdag. 14 juni 2002

Denne formiddag startede med erhvervsbesøg.

Jeg blev kørt ud til en institution hvor det specielle var, at de havde et program for unge mødre og deres børn. Desuden fungerende den også som almindelig institution.

Jeg tilbragte disse timer i selskab med en kvinde som hed Anita og som var emigreret fra Tyskland. Vi svingede fint sammen, og hun havde stor kendskab til førskolepasnings tilbudene. Hun viste mig flere forskellige institutioner, og det var rart at se begejstringen hos personalet og at de brændte for deres arbejde. Ikke mindst var det godt at se nogle velfungerende institutioner med dygtige mennesker. Noget af det bedste jeg har set og som er tættest på hvad der svarer til den danske institutionskultur.

Desværre bakker deres regering dem ikke op, og deres fremtid så knap så lys ud idet de ville blive beskåret i tilskud. Desværre har politikerne ikke set lyset i, at jo tidligere man kan arbejde med børnene jo tidligere kan man se problemerne og jo mere kan man forbygge og afhjælpe. Personalet ved dette, men regeringen har ikke indset det.

Herefter mødtes jeg med Helena og hendes værtsmor til frokost og bagefter fik vi en privatguidet tur på det lokale teater. Vi var en tur på scenen, bagom og nede i kostumerummet. Meget intereesandt, og et fint lille sted.

Vi kørte op til konferencelokalerne(Mary Hall) og blev indregistreret. Vi lagde en besked til Mikael ,som jo kom fra Spokane om hvor han kunne finde os. Sandy kørte os hjem til mig hvor vi nød solen og fik snakket med Leona.(hende jeg boede hos.)

Mikael kom ved 15.oo tiden og vi blev updated om hans succesfulde tur til Seattle.

Vi var meget glade på hans vegne, lige som han selv var boblende af entusiasme og glæde. Fedt!!! Vi besluttede at vise Mikael lidt af Nelsons charme, og gik derfor ned og fik lidt øl på en af fortovsrestauranterne. Her sad vi og nød solen såvel som den gode kolde øl. Aftenprogrammet stod på hestevæddeløb og middag bestående af spagetti og kødboller! Den lokale Rotary klub havde stablet dette på banen for at samle penge ind til Polio plus, og havde derudover ligeledes arrangeret en auktion. Det skal lige nævnes at hestevæddeløbet foregik på tv, og at det var spændende og humøret i lokalet helt i top. Ved denne middag mødte vi mange af vores tidligere værtsfamilier, og ”gamle” Rotary venner og bekendte, som vi havde mødt undervejs. Det var fantastisk hyggeligt og rart at se dem igen, og vi havde en sjov aften. Len(Mikaels vært)kom og hentede os, og satte Helena og jeg af hos Andrew,(GSE`ere til DK)hvor vi troede der var fest. Men alle var på vej hjem da vi kom, så det blev til et par glas rødvin, og så vi fik et lift hjem af Andrew. Nok meget godt idet vi havde en tidlig start næste dag!

Fredag d.15 juni 2002

 Denne dag startede forholdsvis tidligt, og stod på konference det meste af dagen.

Vi skulle lave vores præsentation efter frokost, så formiddagen gik med åbningsceremonien, der bestod af en flagparade som udvekslingsstudenterne stod for, og diverse velkomsttaler, reporter om året der var gået, uddeling af hædersbeviser m.m.  Under frokosten hørte vi  en kvinde fortælle om at blive overfaldet af en Grizzlybjørn.  Hun og hendes mand havde været ude og vandre i skoven, og var uheldigvis kommet ind på et spor hvor denne hunbjørn både havde sit forrådskammer tæt på, men ligeledes havde sine unger. Derfor angreb den for at beskytte disse 2 faktorer, og det gjorde at både kvinden såvel som hendes mand blev vansiret og har i årerne derefter været igennem mange operationer. - Og selvfølgelig har måtte forholde sig til de fysiske såvel som de psykiske mén af hele denne historie. Det var en meget bevægende fortælling, og jeg tror alle i rummet var meget rørt af kvindens traumatiske oplevelse.

Efter frokost og foredrag var det så blevet vores tur. Jeg var nervøs, det tror jeg måske vi alle var, men der sad også omkring 400 mennesker i salen, så hvem vil ikke have bare en lille smule sommerfugle i maven!! -  Men det gik selvfølgelig godt.

Vi havde ændret lidt i hver vores tale, og fik snakket lidt om hvad vi havde oplevet på denne tur i forholdet til vores erhverv, og de forskelligheder og ligheder vi havde set i USA og i Canada.  Vi klarede det og fik holdt os indenfor tidsgrænsen som var max 30 min.

Bagefter gik det Indiske hold på, og viste et lille ”show” bestående af trommespil, forskellige yoga positioner, traditionel indisk dans og ikke mindst holdlederens foredrag om Rotary i Indien. Den mand kan tale så hurtigt, og i så lang tid at man simpelthen tror det er løgn. På baggrund af hans talelyst, var der en af gruppemedlemmerne der ikke kom på scenen og desuden overskred de tidsgrænsen med mere end 10 min så de måtte stoppes og nærmest slæbes af scenen! Vi kan i hvert fald konstatere at vores 2 hold havde meget forskellige præsentaionersprogrammer , og at de kulturelle forskelligheder kom virkelig til udtryk.

Nå men det var så vores allersidste præsentation, og det fejrede vi med lidt dejlig kold øl. Efter lidt snik snak med diverse søde mennesker kørte Helena med mig hjem. Leona satte os af og kørte i byen for at handle. I denne by, ja mange af de steder vi har boet låser man ikke sin dør, så det havde Leona heller ikke gjort. Men……. Døren var nu alligevel låst, så vi fandt et åbent vindue, fik Helena ind af det og håbede ikke naboerne så os. Det skal lige nævnes at dette foregik i vores korte præsentationsnederdel!!

Nå men efter et hurtigt bad, tog vi videre hjem til Helena. Hun sprang i badet mens jeg powernappede et kort øjeblik. Powenap  har vi brugt en del, i de øjeblikke hvor vi har set et snit til at få lov til at lukke øjnene i bare nogle få minutter.

Niels kom og sammen gik vi de få meter over til dennes aftens barbeque.

Værterne denne aften var GSEholdet der havde været i Danmark, og heraf var Barbara  så venlig at lægge hus til og lave dejlig mad. Vi var ret mange mennesker, idet både det Indiske outbound+ inbound hold også var der. Vi mødte desuden Charles danske kone Laila, som var glad for at møde folk hjemmefra og for at få lov til at tale dansk. En del af os sluttede denne aften nede i byen, på et diskotek/danceklub, hvor vi alle fik luftet dansetalenterne. Nogle mere end andre, ingen navne nævnt!!

Vi havde det sjovt og det var henad tidlig morgenstund før vi alle nåede til køjs.

 Lørdag d.16 Juni 2002.

 Vi mødte alle op til konferencen en smule trætte(undtagen Niels), men klar til en ny dag med nye oplevelser og nye udfordringer. Vi Vikinger er jo ikke så nemme at slå ud!

Denne morgen var det de udrejsende holds tur til at gå på scenen og fortælle om deres oplevelser henholdsvis selvfølgelig til Indien og Danmark.  

Holdet til Indien havde lavet en video som gav en lille smag af deres tur, som bestemt også så ud til at have været en  kæmpe oplevelse. GSE teamet til Danmark havde delt det op så de hver især havde et område de fortalte om. Det var meget tydeligt at de havde fået rigtig meget ud af deres tur til Danmark fagligt som socialt, og at det havde en super tur. Velplanlagt og med fantastiske oplevelser.  - Og bestemt efterladt dem med et yderst godt indtryk af Danmark og danskerne. Det de var meget imponeret af var vores historie, og vores høje skat!!!!! De fremhævdede ligeledes  skatterne på bilerne, og mente at dette måtte være grunden til at vi kørte i så små biler. De holdt en rigtig god præsentation som var virkelig informativ, sjov og underholdende.

Herefter fortsatte konferencen med diverse gæst talere, og vi var også lige en kort tur på scenen for at få overrakt bannere. 

Resten af denne formiddag/eftermiddag foregik udenfor konferencen idet det Canadiske/Amerikanske Gseteam tog os med ud for at vandre i bjergene. Og sikke en tur!!!

Vi startede stille og roligt med en herlig picnic, for at lade batterierne op.  Herefter kørte vi op Gibson Lake som lå ved bunden af Kokanee Glacier, og hvor der lå rigtig meget sne omkring. Vi taler om 1 meters sne og mere nogle steder. Eftersom jeg troede at vi skulle ud og sejle i kano, og nok også det faktum at det hele gik lidt hurtigt om morgen(måske pga. manglede søvn) så havde jeg sandaler på!! - Ikke specielt praktisk når vi skulle ud og nærmest stå på ski. Men jeg lod mig ikke stå tilbage  så allerede ned af den første bakke knækkede remmene på  mine sandaler, + at jeg erhvervede  flere små skrammer. Og turen var først lige startet! Nå men Barbara og jeg gik tilbage igennem sneen til bilerne. Mine bare tæer var dybfrosne da vi endelige kom tilbage.

Nå men sandalerne blev tapet sammen omkring min fod med noget gevaldigt effektivt ducktape, og jeg fik plaster på småskrammerne. Det hele var totalt komisk, og gav os flere grin resten af dagen. Nå men vi kørte lidt ned af bjerget, og gik en vandretur på ca. en times tid. Stien vi gik på mindende lidt om noget fra en Indiana Jones film, og for at det ikke skal være løgn så, igen Barbara og jeg selv  ryggen og skyggen af 2 bjørne ude på stien. Så  resten af turen gik med larm og høj sang. Men vi mødte dem heldigvis ikke mere…

Efter dagens strabadser var det tid til at vi skulle hjem og gøre os i stand til konferencens store afslutningsfest.

Jeg overvejede at beholde mine sandaler på, idet de virkelig sad rigtig godt og stramt om fødderne, men besluttede dog alligevel at klippe dem af og tage behørig afsked med dem inden de kom i skraldespanden.  Aftenfesten var et stort arrangement idet vi jo var ca.500 mennesker, og virkede en smule uorganiseret. Da der ikke var nogen bordplan, satte vi os samen med de andre GSEteam, og nogle af vores ”gamle” værtsfamilier. Middagen var hyggelig, og lidt af en ”grand finale” for hele vores tur. Hvilket også var en lille smule sørgeligt, og gav os et øjebliks sentimentalitet.  Herefter var der dans til et 20 mands stort orkester, og vi  fik luftet vores glade danse ben, og taget en swing om med mange af de velkendte ansigter.

Aftens dans må nok siges at være da Helena og jeg dansede med  2 kørestolsbrugere  , Randy fra Orofino og så Fred Ford som var personlig repræsentant fra R.I præsident Richard King.  Dette foregik nemlig på skødet af dem, og vakte stor opmærksom og der blev taget rigtig mange billeder.

Trods munterheden i festen, så var det også på mange måder svært og rørende at skulle sige farvel til de mange skønne mennesker vi har mødt undervejs, og som har gjort alt hvad de overhovedet har kunnet for at gøre vores tur til en virkelig unik, smuk og uforglemmelig oplevelse.

Vi sluttede denne aften med en smuttur på en af de lokale barer, og kom endnu engang lidt sent i seng.

 Søndag d.17 Juni 2002.

Denne morgen var Helena, Mikael og jeg selv en smule trætte, så meget flovt nåede vi altså ikke op til morgenmaden og afslutningen på konferencen. Dette var meget uheldigt, idet Fred Ford(Richard kings repræsentant)i sin afslutningstale efterlyste de 2 danske piger, som havde været ude at danse med ham selv og Randy i deres kørestole. Eftersigende skulle han have sagt, at hvis alle mennesker i verden var lige som de 2 piger fra Danmark så ville verden være et bedre sted. Meget meget sødt, og igen pinligt og ærgerligt at vi ikke var tilstede.

Hjemturen til vores start by og nu også vores slut by Spokane, foregik med de af vores gamle værtsfamilier som var tilstede, og som vi igen skulle overnatte hos den sidste dag. Det var lidt som at komme hjem igen, og vi snakkede om at det, at skulle rejse tilbage fra denne samme by som vi ankom til gav os en følelse af at slutte cirklen. På det helt rigtige måde! Hos vore ”gamle” familier slappede vi af og fik snakket om turen og alle de mange oplevelser. Det var rart at være tilbage hos dem, og jeg tror de syntes det samme.

Mandag d 18 Juni og Tirsdag d.19 juni 2002.

Så oprandt dagen hvor vi skulle vende snuden hjemad. - Igen var det med bladende følelser og med en sørgelig viden om,  at nu var denne vidunderlige tur altså kommet til en ende!!! Desværre.

For ligesom at slutte der hvor vi startede og i den helt rigtige Rotary ånd, startede vi dagen med et morgen Roatymøde kl.7.oo, for det skulle alle vores værtsfamilier. Det var nu også hyggeligt og helt rart ”bare” at være med om gæst. Efter mødet var der mere afsked at tage, og herefter kørt vi hjem til Mikaels værtsfamilie DR. George og Shirley. Vi kørte en smuttur ind til byen, fik ordnet de sidste indkøb og fik tid til en lille gåtur i en botanisk have. Hjemme igen hos George og Shirley hyggede vi os med lidt frokost samme med Frank(min vært),  og John(Niels vært).

De fulgte os alle til lufthavnen hvor det var med bevingede ord og tårer i øjnene  at der blev taget afsked. Det var ikke en  rar følelse. Vi fløj fra Spokane til Seattle i et lille(syntes jeg)propelfly med plads til ca.30 personer. Velankommet til Seattle havde vi lige en del timers venten, så vi fik ordnet lidt dagbog, spist og shoppet lidt.

Turen fra Seattle til København forløb fint og planmæssig, og i lufthavnen blev vi alle hentet og fik sagt farvel og tak for en god tur til hinanden. Det var underligt at vide, at de mennesker du nu har gået op og ned af i 5 uger, pludselig ikke vil være der nå man kom hjem - Og at vi hver især skulle vende tilbage til vores liv herhjemme. Men på gruppens vegne giver vi her vores varmeste tak til Rotary for at ville sende os 4 almindelige personer ud på en helt ualmindelig tur.

Det har været fantastisk, til tider helt ubeskriveligt og meget lærerigt både fagmæssigt men også på et personligt plan. Det har været dejligt at kunne få sit liv derhjemme sat i perspektiv, og at kunne hjembringe en masse nye erfaringer, og minder der vil vare i meget lang tid. 1000 Tak.

 Ps. Nu er vi altså landet, og er hjemme igen!!!